Category Archives: Kultur

Throwback rejsebrev #3: Myanmar – Australien

Om bl.a. gorillaer, guerillaer, trekking, vabler og munke, familieboliger, primitive bade og lækker kropsmassage.

Den smukke natur er eliksir for sjælen. Det samme er de glade mennesker, som – trods en arbejdsdag fra solopgang til solnedgang – alligevel ikke viser det mindste tegn på overbelastning og stress. Skal vi lære af dem, eller skal de lære af os?

unspecified-8

 

Continue reading Throwback rejsebrev #3: Myanmar – Australien

Throwback rejsebrev #1: Myanmar – Australien

For lidt over to år siden blev jeg langt om længe raskmeldt efter min 11 måneder lange stressperiode. En tid, som på mange måder vendte fuldstændig op og ned på mit liv. Jeg mistede min handlekraft, mit billede af mig selv og mit job.

Dér – på den anden side af mit livs nedtur, havde jeg en uimodståelig trang til at genfinde mig selv. Hvem var jeg? Hvad formåede jeg? Og hvordan skulle jeg forvalte min fremtid?

Derfor besluttede jeg at drage ud i verden. Ud på egen hånd, hvor jeg ikke var ansvarlig for andre en mig selv. Ud, hvor jeg var tvunget til mærke mig selv og mine behov, socialisere med fremmede mennesker og genfinde glæden ved – og troen på – livet.

Continue reading Throwback rejsebrev #1: Myanmar – Australien

Afbudsrejse…? Go for it!

(Fortsættelse af Afbudsrejse…? Tør du?)

IMG_8551_opt

Den unge pige stod klar med skiltet, som viste vej til hotelbusserne lige udenfor lufthavnterminalen.    Marika vidste ikke, hvor vi skulle bo, men det kunne Mikkel til gengæld informere os om.

“Jamen, vi kunne ikke finde hotel til jer, så I skal blive her i lufthavnen”, var Mikkels ord.

Forestillingerne om den lange vej til stranden fra et lufthavns-hotel virkede uoverskuelig.
Støjen fra de landende og lettende fly rev allerede i ørerne.
Indkøbsmuligheder og lokalbefolkning? Nope!

En hel uge på den måde, var absolut ikke lige, hvad vi havde drømt om! 

Continue reading Afbudsrejse…? Go for it!

Bo billigt og godt i Thailand

QUINDELIV I THAILAND #9

12834944_10208933033667406_1556202506_n_optNB! Dette indlæg er IKKE sponsoreret…! Jeg ønsker bare at hjælpe andre til samme gode oplevelser, som jeg selv har fået 🙂

Jeg har fået mange henvendelser efter mine sidste blogindlæg…

Folk er nysgerrige efter, hvor i Thailand, det er muligt at finde en så velsignet fred, ro og idyl og så samtidig have adgang til virkelig autentiske thailandske oplevelser. Jeg oplever, at de lokale thaiboere husker mig, hilser og spørger ind til mig. Det fortæller, at jeg ikke bare er én i mængden. Mængden eksisterer nemlig ikke her, – for min nufundne perle ligger i det uopdagede Thailand, som ikke annonceres i rejsekatalogerne.

Continue reading Bo billigt og godt i Thailand

10 måder at motionere i havet

QUINDELIV I THAILAND #8
12895451_10209167002316476_1286093966_n_opt

Som den opmærksomme læser sikkert allerede har regnet ud, har Thailand været mit “hjem” de sidste 4-5 uger. Det er mega fedt!

Kroppen nyder solen, varmen, havet, maden, atmosfæren, tempoet, indtrykkene, menneskene… – ja, ALT!

Men ind imellem bliver den også ufattelig rastløs, kroppen. Og hvad er så bedre end at komme rastløsheden imøde og give kroppen de udfordringer, den higer efter?

Heldigvis ligger mulighederne lige for mine fødder, så her får du 10 gode forslag til motion i havet – det meste endda både gratis og muligt at gøre helt alene… Og du behøver absolut ikke at være i Thailand for at kaste dig ud i aktiviteterne…

Continue reading 10 måder at motionere i havet

Massage á la thai

QUINDELIV I THAILAND #7

Jeg har fået massage masser af gange! Som regel er jeg helt med på, hvad en full-body-massage indebærer. Men denne gang bliver jeg alligevel overrasket…


thai3

Den lille fnuglette thaikvinde tager fat. Hun trykker, gnubber, trækker, gnider, træder, vrider, smækker og slår. Kroppen ligger halvnøgen på gulvet. I starten en smule anspændt, for hvor hårdt tager hun mon  fat?  Vil hun tvinge mine lemmer ud i hybermobile positioner, som min krop slet ikke er i stand til at honorere? Og kan hun overhovedet finde ud af det? Sommetider får jeg en fornemmelse af, at selve det at være thaikvinde er nok til at blive certificeret massør…?!

Continue reading Massage á la thai

Venter du på nogen…?

QUINDELIV I THAILAND #6

11696745_10208983496088935_100996402_n_opt

Hvordan overlever du en tur på restaurant, når du er alene?

Og hvad laver du egentlig, mens du venter på maden?  Sidder du og leger med din telefon eller læser i en bog?

Hvor gør du af dine hænder? På bordet, under bordet, i skødet? Eller er de beskæftiget med at ryge den ene smøg efter den anden?

Hvor kigger du hen? Hvem kigger du på?

Hvad mon de andre gæster tænker, når du sidder dér helt mutters alene?

Overvejelserne kan være mange, men faktum er, at det rent faktisk ikke er så slemt, som dine tanker forsøger at bilde dig ind…

Continue reading Venter du på nogen…?

Og størst af alt er kærligheden…

QUINDELIV I THAILAND #5

12833216_10208932404691682_381593450_n_opt

Hun havde forberedt sig i lang tid: læst bøger, fulgt med på blogs, arbejdet i morgen-, aften- og nattevagter, sparet op, skaffet udstyr og langsomt indstillet sig fysisk og mentalt på, at nu var det nu.

Mindstepigens eventyr begyndte for snart fire måneder siden, da hun gik ud ad gadedøren. Hun havde fulgt størstedelen af de velmenende råd, familie, venner og bekendte havde delt og derfor ladet hårtørrer, glattejern, stiletter og sarte festkjoler blive hjemme. Vægten af rygsækken kunne derfor begrænses til sølle 13 kilo, – lige tilpas for en middelstærk pige, som skulle udforske livet under varmere himmelstrøg.

Imens flere kontinenter er blevet indtaget, har jeg, den tilbageladte og misundelige mor, siddet hjemme i kolde Danmark og fulgt med via lyd og billeder på diverse sociale medier.

Nogle mødre ville måske ha´ følt en lille snert af bekymring i hjertet. En angst for, hvad verden kunne finde på at udsætte deres lille uskyldige pige for.  Sådan en mor er jeg åbenbart ikke.

Continue reading Og størst af alt er kærligheden…