Category Archives: Sundhed
Speedy rugbrødschips
Jeg har simpelthen så svært ved at smide mad ud!
Derfor kommer ideerne ofte helt af sig selv, hvis jeg har en sølle rest af et-eller-andet spiseligt i køleskabet.
Denne gang er det den sidste lille rugbrødsrest, som stadig ligger og kigger på mig i køleskabet. Den er egentlig stadig spiselig, men når der ligger et dampende, velduftende nybagt rugbrød på bageristen, så er det altså det, der frister mest.
Lækre hvidløgschips på 15 minutter
Lækkersulten?
Det er der råd for med disse lækre hjemmelavede hvidløgschips. Alt, du behøver er en lille brødrest, lidt hvidløgsolie, 5 minutters arbejdstid og 10 minutters ventetid.
Jeg har en svaghed for brødrester. Jeg værner om gode råvarer og støtter “stop madspild”. Det betyder, at gode ideer står i kø, når der bl.a. ligger uspiste brødrester, som er ved at være alt for kedelige at lune til en god suppe eller fylde med lækkerier til en sandwich.
Shhh – stilhedsretreat…
Jeg sidder i meditationssalen. Knæ og underben støtter på gulvet, lårene ligger tæt ind til den runde pølle og hændernes letfoldede håndflader støttes på overlårene. Hovedet knejser øverst på den ranke ryg, nakken er en smule bøjet. Øjnene er lukkede og blikket indadvendt.
Der er ro…
Fuldstændig ro!
…til trods for 20 menneskers tilstedeværelse i det smukke rum øverst oppe under taget. Solens kaster sine stråler ind ad de utallige himmelvendte vinduer. Varmen forplanter sig i kroppen og lysets skiftende intensitet fornemmes som en fjern, ligegyldig ting. Vi trækker hver især vejret dybt og langsomt og begiver os ud på hver sin rejse. Hver for sig, men stadig sammen.
Continue reading Shhh – stilhedsretreat…
10 måder at motionere i havet
QUINDELIV I THAILAND #8

Som den opmærksomme læser sikkert allerede har regnet ud, har Thailand været mit “hjem” de sidste 4-5 uger. Det er mega fedt!
Kroppen nyder solen, varmen, havet, maden, atmosfæren, tempoet, indtrykkene, menneskene… – ja, ALT!
Men ind imellem bliver den også ufattelig rastløs, kroppen. Og hvad er så bedre end at komme rastløsheden imøde og give kroppen de udfordringer, den higer efter?
Heldigvis ligger mulighederne lige for mine fødder, så her får du 10 gode forslag til motion i havet – det meste endda både gratis og muligt at gøre helt alene… Og du behøver absolut ikke at være i Thailand for at kaste dig ud i aktiviteterne…