En lille sjat – et stort skvat

tissetrængende_opt

Jeg sniger mig ind i Brugsen. Ser, at der er mange andre kunder. Hvad skal de i Brugsen lige nu? Kan de ikke handle på et andet tidspunkt?!

Rækkerne af hylder står parallelt gennem hele butikken. Først komme grøntafdelingen, dernæst brød og kager. Jeg skipper køle- og kødafdelingen, skyder genvej gennem mel og gryn og ender op i nærheden af rengøringsartikler. Her er ikke så mange kunder. Jeg kigger mig omkring. Nej, alle er travlt optagede af deres egne indkøb. Nogle har lister med, andre kigger på hylder og lader sig inspirere. De fylder de rullende kurve til bristepunktet, – garanteret langt ud over budgettets snævre rammer.

Jeg ved, hvad jeg gådametisr efter, men har aldrig købt det før. Jeg søger og leder, går op og ned gennem rækkerne af forskellige artikler. Lader øjnene glide op ad hylder, ned ad hylder, langs med hylder. Jeg skal nok finde det, – nægter simpelthen at spørge personalet. Det er for pinligt…

Endelig fremme i afdelingen med personlige artikler. Der er shampoo, balsam, ansigtscreme, bodylotion, vådservietter, pincetter, negleklippere… – you name it.

Diskret gemt væk, er hylderne med artikler for de nedre regioner. Udvalget er stort: Intimsæbe med neutral pH-værdi. Trusseindlæg i forskellige farver og udformninger. Tamponer: tynde og tykke, korte og lange. Bind med varierende sugeevne. Bind til den lille menstruation. Bind til dagen. Bind til natten. Billige bind. Dyre bind. Og så er der inkontinensbind…

jeg må - nå

Det er en helt ny verden at gå på opdagelse i. Dråberne på forsiden fortæller om sugeevne. Fortæller, om bindene kan opsuge de få dråber, den lille sjat eller den helt store tår. Der er inkontinensbind med brede bagender til liggende lækninger. Der er inkontinensbind med duft. Sågar inkontinensbind til mænd.

Min viden på området er lille, faktisk ikke-eksisterende. Jeg vælger, nærmest i blinde, to forskellige slags: En udgave med to dråber og en seks-dråbers med bred bagende. Begge pakker med duft og begge rasende dyre. Stk.-pris ca. 8 kr. pr inkontinensbind.

tena kvinde_opttena men_opttena flex_opt

Så begynder snigturen mod kassen. Der er bland-selv-slik på tilbud og mange er heldigvis optaget med poser, skeer, engangshandsker, smagsprøver, vejninger. Jeg nærmer mig det rullende bånd. Kassen betjenes af en ung knøs. Hankøn, selvfølgelig! Ku’ det i det mindste ikke ha’ været en kvinde? Mine varer flashes på båndet. Jeg lader som ingenting. Går ned  for enden af rullebåndet og pakker sagerne i mine medbragte uigennemsigtige poser. Kassedrengen lader sig heller ikke bemærke med noget. Jeg betaler. Siger endda “god weekend” til knøsen, smiler til kunden efter mig.

tissetrængende

Jeg har købt mine første inkontinensbind. Jeg husker tilbage til min teenage-tid, hvor jeg købte mine første menstruationsbind. Det var med rødmen i kinderne. En udstilling af, hvor jeg var i livet lige nu, – noget, andre folk slet ikke behøvede at vide om mig, synes jeg. Følelsen af flovhed var nøjagtig den samme i dag.

gammel kone

De inkontinensbind var ikke engang til mig selv. Nej, de var såmænd til min 90 år gamle farmor. Den kære kvinde, som ikke er opdraget med bækkenbundsøvelser og da slet ikke kender til elskovskugler.

Men min reaktion i Brugsen fortæller mig, at jeg er med til at holde fast i et tabuiseret emne. Kvinder bliver inkontinente. Og mænd bliver inkontinente. Det er helt naturligt og ikke noget at skamme sig over. Til gengæld skammer jeg mig over mig selv dér i Brugsen. Skammer mig over, hvordan jeg sneg mig rundt. Skammer mig over mit fokus på, hvad andre mon ville tænke… Tabuer kan brydes og fra og med i dag vil jeg være med til at bryde tabuet om inkontinens.

Basta! Bum!

hvilken type tisser

Leave a Reply

Your email address will not be published.