En velsignet ro…

Ro
Rum
Stilhed
Tomhed
Inderlig fred

… er de ord, der bedst beskriver min morgenoplevelse i dag. Og det endda på Citys mest trafikerede hjørne i selskab med 5 ukendte mennesker…

blomst

Det er ikke svært at finde ned i kælderrummet i den store bygning på Citys mest trafikerede hjørne. Gangene er gabende tomme på dette ukristelige tidspunkt, men neden for trappen, rundt om hjørnet, for enden af gangen, finder jeg alligevel den rette lokation.

Rummet er under gadeplan, men de mange vinduer langs væggene sender dagens første sparsomme solstråler ind. De andre er allerede kommet, da jeg træder ind ad døren. De har placeret sig i en rundkreds med ansigterne vendt mod hinanden. Nogle sidder på stole, andre på store puder på gulvet. De er alle svøbt ind i tæpper og hilser venligt på mig, – dette nye ansigt i flokken.

meditation1

Jeg henter en af de store gulvpuder, en ekstra pude til bagdelen og to uldne tæpper. Jeg møver mig ind i cirklen, ind i kredsen af morgenfriske mennesker, der prioriterer at forkæle sig selv denne morgen. Mine sidekammerater rykker velvilligt en smule for at skabe plads i cirklen, i fællesskabet.

ocd2OCDs-Will-Hate-This9_optocd4

“Kan du ikke rykke lidt til højre, så det ikke “trækker” ind?”, spørger kvinden overfor mig.

Nogle tænker måske, at hun er en sær snegl… At det da er noget underligt noget at sige… For kan det overhovedet “trække” ind i en kreds af mennesker, som sidder i et lukket kælderrum?! Men jo, jeg forstår hendes hentydning til min asymmetriske placering i rundkredsen og rykker lidt til højre. Jeg har det jo på præcis samme måde: Der skal være et mønster, en ligevægt,  en balance, en symmetri for at skabe ro… En lille snert af OCD kan jeg vist ikke sige mig fri for…

meditation3

Den travle morgentrafik glider kontrolleret afsted, og de udefrakommende motor- og bremselyde fortæller, om trafiklyset lige nu er rødt eller grønt. En cyklist dinger på klokken, – måske har en højresvingende bilist overset ham? Børn og voksne går snakkende forbi på fortovet langs kælderrummets loft. Liv og leben og aktivitet, stik modsat af det, der skal foregå i dette kælderrum om ganske få sekunder…

syngesk¨lEfter en kort introduktion til stilheds-meditationen, bliver der slået på syngeskålen. Den dybe tone forplanter sig i alle kroppens hulrum og sender vibrationer gennem hver en celle. Så er vi i gang, igang med at nå ind til hver vores indre rum, hvor der hersker uendelig fred og ro og dyb, dyb stilhed. Rummet, hvor du lytter til blodets pulseren genne årerne, hvor hjertets slag giver ekko og hvor hjernens aktivitet er lig nul.

Den 45 minutters lange rejse bliver brutalt afbrudt af syngeskålens dybe klang. Langsomt vender vi tilbage til kælderrummet… Øjnene knibes let sammen, ansigtsmusklerne skiftevis spændes og løsnes, fingrene strækkes, bøjes, hovedet vrikkes fra side til side og benene foldes ud. Den fastlåste siddestilling gennem 45 minutter sætter sine spor, stivheden i kroppen skal løsnes op.

Til gengæld er stivheden i sindet, uflexibiliteten i tankerne og den stressede, overfyldte og forjagede hjerne forsvundet som dug for solen. I hvert fald for en stund. Dagen er begyndt på en yderst behagelig måde og kunsten er nu at holde fast ved den skønne og behagelige følelse af  ro, stilhed og inderlig fred. Strække den og trække den, nyde den og have den med i alle dagens gøremål, sjove som kedelige…

God morgen, god dag og god aften til alle jer fantastiske mennesker…

meditation2

Vil du med på rejsen mod roen, freden og den inderlige stilhed, så følg med her

Leave a Reply

Your email address will not be published.