Da zebraen mistede sine striber…

“Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom
Nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør”
                                                                     Gnags: “Danmark”

Danmark deler sig lige nu i to lejre:

I den ene lejr hilses flygtninge velkomne og alle giver gerne en hjælpende hånd for at få de stakkels mennesker til at føle sig bedst muligt tilpas. Folk i denne lejr kan symboliseres med dette fotografi fra dagspressen:

politimandens varme jakke_opt

I den anden lejr chikaneres og nedgøres de mange mennesker på flugt og ønskes hen et sted, hvor peberet gror. – Og det er i hvert fald ikke her! Menneskene på flugt mødes her med modstand og modvilje. Folk i denne lejr kan symboliseres med dette fotografi fra nyhedsmedierne:

spyttemanden_opt


Jeg anser mig selv som empatisk, anerkendende og rummelig. Jeg anerkender folks forskellighed, også hvad angår holdninger. Men i disse dage overraskes jeg over mig selv, for min rummelighed og tolerance skrumper ind og sætter sig som en hård knude i maven, stikken for brystet og tristhed i mit sind. 

likeReaktionen udspringer af “synes godt om” på FACEBOOK, vel at mærke “synes godt om” i den “forkerte” lejr!

Jeg har en bred venneskare på det sociale medie, og dagligt følger jeg med i deres gøren og laden. Disse mennesker er nøje udvalgte og jeg anser dem for – reelt – at være mine venner, eller minimum gode kolleger og bekendte.

Men ind imellem tikker et uventet “synes godt om” ind i min feed. Det er et “synes godt om”, som overrasker mig og kommer fuldstændig bag på mig. For det “synes godt om” passer ikke ind i den “rigtige” lejr, i min lejr…

Det er et “synes godt om”, som viser en side af min ven, kollega, bekendte, som jeg ikke kender til. Et “synes godt om”, som prikker til min rummelighed, sender urolige og ubehagelige bølger gennem mit ellers empatiske sind.

For pludselig har jeg svært ved at rumme mine egne venner, kolleger, bekendte og deres “synes godt om”-er. Min tolerance rystes, svækkes, nærmest forsvinder. Hvor blev min rummelighed pludselig af?  Jeg bør jo ha’ plads til venner, kolleger og bekendte med andre holdninger end jeg selv. For mennesker har i bund og grund lov og ret til at have forskellige holdninger…

tolerance5_opt

Jeg græmmes og skræmmes, fordi jeg pludselig ikke selv formår at leve op til mine egne værdier om rummelighed og tolerance. Jeg får en ubændig lyst til at slette venner, kollegaer, bekendte fra mit vennekatalog, blot fordi de er i den “forkerte” lejr, er i “urummelighedlejren”, som bare ligger mig så fjernt.

Hvad sker der med mig?
Hvad sker der med Danmark?
Hvad sker der med Verden?
Kan intolerance smitte? Kan rummelighed transformeres til urummelighed?

Alle mennesker er født lige!
Alle mennesker har lige ret!
Alle mennesker er lige værdige!

BASTA BUM

11960039_10206620651690541_2493361190210145482_n

“Lige meget hvem du er, lige meget, hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget, hvor du er
Så velkommen her…”

                                                                                            Gnags: “Danmark”

Leave a Reply

Your email address will not be published.