Tag Archives: Thailand

The Golden Buddha vol. 2

QUINDELIV I THAILAND #4

DSC_5665_opt

Den rituelle handling er i virkeligheden begyndt for ti dage siden. Og først om 21 dage slutter den igen.  For så længe skal den unge mand isoleres fra sin familie og kæreste og bo i templet sammen med de fastboende munke. Han skal leve af almisser og befolkningens gavmildhed og selvfølgelig både bede og meditere flere gange om dagen. 

Den unge mand er Nams nevø. Har er i 20’erne og er netop blevet færdig som jurist. Nu er tiden inde til at føre ham gennem den traditionelle begivenhed, “Ny Buddha”, som alle thailandske drenge gennemgår på den ene eller den anden måde. Med fest eller uden fest, men med kronragningsritual, klædedragt og ceremoni i templet.

I denne familie er det MED fest. Ikke en lille fest, som holdes i familiens skød. Heller ikke en lidt større fest, hvor naboer og venner inviteres med. Nej, skal der være fest, så lad der være fest… Forhåbningen er, at 600-700 mennesker dukker op.

Continue reading The Golden Buddha vol. 2

The Golden Buddha vol. 1

QUINDELIV I THAILAND #3

DSC_5462 (1)_opt

Han sidder på stolen.  Overkroppen er bar og hænderne let foldede som symbol på den endnu u-udsprungne  lotusblomst. Issen er glat som en barnenumse, – ikke et hår er efterladt. Selv de mørke, smukke øjenbryn har måtte vige for barberknivens skarpe blad.

På skift har venner og familiemedlemmer hjulpet med klargøringen af den unge mand. En efter en har de taget saksen i hånden og forsigtigt klippet en lille tot af drengens sorte, kraftige hårpragt.  Endnu har han meget hår på hovedet, men en mand griber en barberkniv og skærer det sidste hår af helt nede ved roden. Små blodige sår indikerer, at barberingen efterhånden er så tæt, at kun et ganske tyndt hudlag beskytter den blottede isse. 

12804272_10208949194471416_2114034540_n (2)_opt12804128_10208949039707547_1719002165_n (1)_opt (1)

En kvinde blander en gul-grøn masse i en lille skål. Rører, til den er helt ensartet, for derefter at påføre pastaen på den unge mands krop og ansigt. Hver en lille fordybning, sprække og revne fyldes ud og  efterlader ham smuk, – smuk og gylden som en gud.

Continue reading The Golden Buddha vol. 1

Lyt – mærk – vær…

QUINDELIV I THAILAND #2

12804192_10208909150950353_709924503_n_opt

Jeg er i Thailand.
Arbejder, nyder og registrerer.
Er tilstede og bemærker, – opfatter, hvordan dagen skrider frem…

Naturen har sit helt eget ur og døgnets naturlige lyde fortæller mig, om dagen gryr eller skumringen er nær.

Det er tidlig morgen. Mørket ligger stadig som en tung dyne over dagen og solen er endnu ikke stået op. Naturen vågner så småt. Fra naboens palmelund lyder spredte hanegal. Én hane starter, mens en anden svarer. Andre falder ind, blander sig og fortæller om den forgangne nats drømme eller planerne for den kommende dag. Lufter måske nervøsiteten for morgendagens hanekamp, deler frygten for barberbladenes skarpe snit under den smukke blanke fjerdragt. Diskuterer uvisheden om livets afslutning og dødens komme.

12784413_10208909154150433_1979612661_n_opt

Continue reading Lyt – mærk – vær…

Alene på farten… – igen!

3

Så er nedtællingen begyndt…

Om 18 dage pakker jeg min rygsæk!
Om 19 dage tager jeg til lufthavnen!
Om 20 dage lander jeg i Thailand!

Og om mere end 55 dage er jeg tilbage i Danmark igen…

Endnu engang står der kun mit navn på billetten.
Endnu engang skal jeg trækkes med mit eget selskab.
Endnu engang møder jeg fuld forståelse fra kæreste, familie og venner.

Jeg føler mig priviligeret. Heldig.

Continue reading Alene på farten… – igen!