Selvværd og autencitet er positive ord. Der er godt at have et højst selvværd, for så kender du virkelig værdien af dig selv. Det er også værdifuldt at være autentisk, for så hviler du i dig selv og udsender det af dig selv, du virkelig ER i din inderste kerne.
Men hvad nu, hvis du ikke er så gennemført fantastisk i dit autentiske selv? Hvad gør du med de sider, du har i dig, som du – i virkeligheden – ikke bryder dig særlig meget om? Kan du stadig være autentisk, hvis du begrænser, lægger låg på, skjuler – måske endda fornægter – sider af dig selv?