Tag Archives: rugbrød

Speedy rugbrødschips

Jeg har simpelthen så svært ved at smide mad ud!
Derfor kommer ideerne ofte helt af sig selv, hvis jeg har en sølle rest af et-eller-andet spiseligt i køleskabet.

Denne gang er det den sidste lille rugbrødsrest, som stadig ligger og kigger på mig i køleskabet. Den er egentlig stadig spiselig, men når der ligger et dampende, velduftende nybagt rugbrød på bageristen, så er det altså det, der frister mest. 

Continue reading Speedy rugbrødschips

Sprøde rugbrødskiks

IMG_6590_opt

Så er der brødrester på bloggen igen. Denne gang handler det om at få brugt de irriterende små rugbrødsskorper, som er svære at skære ud i regulære rugbrødsskiver. Måske er dit rugbrød også blevet kedeligt og tørt, men det betyder absolut ingenting.

Tryl istedet med resterne og fremstil de sprødeste friskbagte rugbrødskiks, fx med sesam- og kryddersaltdrys. Forbløffende gode som en lille mellemmåltidssnack eller på tapasbordet som tilbehør til oliven, semitørrede tomater eller en lækker humus. Du kan supplere med andre lækkerier af brødrester, – prøv evt. de sprøde rugbrødsstave med hvidløg eller tomatbrød

Continue reading Sprøde rugbrødskiks

Sprødstegte rugbrødsstave med hvidløg

IMG_5975_opt

Mums, de er både enkle og delikate, disse Riga-inspirerede rugbrødsstave…
Smagfulde…? Ja!
Sunde…? Nej!

For nogle år siden var vi på en dejlig ferie i Riga, Letlands hovedstad. Ikke nok med, at det var en utrolig spændende by, de serverede også det mest smagfulde øl og dertil hjemmelavede rugbrødssnacks med salt og masser af hvidløg. 

Jeg har ledt efter en opskrift lige siden, men har ikke fundet noget, der mindede bare
den mindste smule om de sprøde, salte stave. Nu har jeg eksperimenteret selv og det var faktisk forbavsende nemt at fremtrylle de sprødstegte rugbrødsstave…

IMG_5962_opt IMG_5960_opt

Continue reading Sprødstegte rugbrødsstave med hvidløg

Verdens bedste rugbrød – UDEN hvede

FullSizeRender

Hjemmebagt rugbrød UDEN hvedemel, men med masser af “langsomme kulhydrater” er fast bestanddel i mit brødsortiment. Det smager utrolig lækkert, ligger godt i maven, mætter i lang tid og holder sig blødt og friskt i en uges tid.

“Men er det ikke besværligt at bage rugbrød?”, tænker mange. Svaret er NEJ, men det kræver en surdej* og en rutine omkring planlægningen af rugbrødsbagningen. Sammenlagt er arbejdstiden nok ca. 20 minutter fordelt på dag 1 og 2.

Kast dig bare ud i det med opskriften på VERDENS BEDSTE RUGBRØD bagt UDEN hvedemel og gær, men med surdej* og massevis af kerner…- MUMS!

Fif: Læs også, hvordan du kan bruge de trælse rugbrødsrester: Sprøde rugbrødskiks og  sprødstegte rugbrødsstave med hvidløg.

Continue reading Verdens bedste rugbrød – UDEN hvede