Category Archives: Hverdagen
Knib, for satan – knib!
Sommeren er på vej – kom i form og bliv bikini-fit!
Stramme baller er in!
Som barn og ung hørte jeg tit ordene: “Stram ballerne, du kan godt.” Rent faktisk handlede det overhovedet ikke om at knibe ballerne sammen. Nej, det betød blot, at nu var det tiden at fokusere, sætte al opmærksomhed ind på ét felt og få noget til at lykkes. Jeg skulle tage mig sammen og vise handlekraft. Det kunne fx være at ramme bolden i basketkurven, at tage en bid af et flydende æble i vandbaljen eller lære 8-tabellen udenad.
I dag strammer jeg stadig ballerne. Jeg trækker også maven ind. Og kniber bækkenbunden sammen. Jeg fokuserer for at få noget til at lykkes. For at undgå katastrofe…
SLAM! – en hverdag lige i hovedet
Så er hverdagen vendt tilbage.
Væk er Thailands afslappede stemning, easy-going life, dovne svømmetag i havet og lange slentreture langs stranden. Hverdagen har invaderet livet!
Kontrasten kan synes enorm…
Føles overvældende!
Er faktisk kolossal!!!
Men faktum er: jeg ELSKER det!
Massage á la thai
QUINDELIV I THAILAND #7
Jeg har fået massage masser af gange! Som regel er jeg helt med på, hvad en full-body-massage indebærer. Men denne gang bliver jeg alligevel overrasket…
Den lille fnuglette thaikvinde tager fat. Hun trykker, gnubber, trækker, gnider, træder, vrider, smækker og slår. Kroppen ligger halvnøgen på gulvet. I starten en smule anspændt, for hvor hårdt tager hun mon fat? Vil hun tvinge mine lemmer ud i hybermobile positioner, som min krop slet ikke er i stand til at honorere? Og kan hun overhovedet finde ud af det? Sommetider får jeg en fornemmelse af, at selve det at være thaikvinde er nok til at blive certificeret massør…?!