Category Archives: Sundhed

Julemandens Hus

TREKKING I GRØNLAND #3 – Julemandens Hus i Uummannaq

Jeg mødte Kirsten i Qaarsut Lufthavn, hvor vi sammen ventede på helikopteren til Uummannaq. Hun er medicinstuderende og på vej i praktik på sundhedscentret på øen. 

Der skal ikke meget til, at vi rejsende har noget tilfælles:

  • Vi er danskere
  • Vi taler samme sprog
  • Vi skal samme sted hen
  • Vi rejser ikke som turister

…og så er den forbindelse nærmest etableret. 

Kirsten og jeg skiltes i lufthavnen med et “vi ses”, overbeviste om, at med så lille en by, kunne vi ikke undgå at rende ind i hinanden. Der gik da heller ikke mange dage, før jeg igen mødte Kirsten og vi var begge ivrige efter at komme ud at vandre i fjeldene. 

Continue reading Julemandens Hus

Trekking, isbjerge og kælving

TREKKING I GRØNLAND #1 – Ilulissat, Sermermiut

Inspirationen til dagens trekkingtur er opstået via de forskellige guidede ture her i området. Der bliver skrevet og fortalt meget om Sermermiut, som er en gammel boplads fra før koloniseringen. Her har boet mennesker gennem ca. 400o år og under sneen gemmer sig spor af livet i de forgangne tider. Continue reading Trekking, isbjerge og kælving

Min rejse i Sutraerne

Min rejse ind i Sutra’erne begyndte for seks år siden. 

På det tidspunkt havde jeg ingen ide om, at jeg var på netop dén rejse og havde jeg vidst det, havde alle forsvarsmekanismer været oppe. For var de ikke lige lovlig frelste, de der yogier? Gik de ikke rundt og smilede overbærende til os andre og signalerede, at netop dé havde fundet livets sandhed?


Ikke desto mindre tvang min krop mig til at stoppe op og tage den samfundstilpassede tilværelse med præstation, fleksibilitet og gøren op til revison. Kroppen havde talt med store bogstaver en rum tid, men jeg havde nægtet at lytte. Turde ikke lytte, for hele mit livsgrundlag og væren i verden var hæftet op på min identitet som lærer, mor, kæreste og veninde. 

Ikke som Pia. 

Den kloge krop kollapsede og med sig i faldet tog den platformen, jeg stod på. Jeg blev tvunget til at genfinde Pia, til at lære påny og lytte indad. 

Først skulle korrespondancen mellem krop, tanke og handling genetableres og helt simple ting som fornemmelsen af træthed, sult, varme og kulde genopdages. 

Det hjalp at gå i hi og og starte fra scratch. Sove, når jeg var træt, spise, når jeg var sulten og acceptere, når jeg havde behov. Altså Satay og Ahimsa: sandfærdighed og ikke-vold – i mikroudgave. Hvad mærker jeg, hvad gør jeg og hvordan taler jeg til mig selv om det.

Tempoet måtte afpasses dagsformen, uge- og månedsformen, for intet kunne forceres. Her kommer brahmamacharya i spil, for den tilpassede brug af energien var et must. At et udefrakommende behov for stimulans skulle manipulere med mine indre behov, var ikke en mulighed. 

Jeg måtte tage styringen hjem til mig selv og leve i overensstemmelse med mine reelle behov og mængden af energi til rådighed. 

Den periode hjalp mig til at indse, at det, som har ægte værdi i tilværelsen ikke kan købes for penge. Det var ikke mit tøj, mine ting eller mit hus, som hjalp mig tilbage til livet. Det var ikke rosen og anerkendelsen efter en god præstation, der gav mig værdi. Istedet var det fornemmelsen af de rødder, som langsom voksede ud under mine fødder og gav mig fodfæste til at være god nok præcis, som jeg er. For med de rødder kom autenciteten. At leve mine ord, holdninger og værdier. Både i relation til mig selv og mine omgivelser. 

Denne smag af Asteya var sødmefuld og lækker. Livets forskellige facetter gav tilsammen lige præcis de op- og nedture, som skaber nuancerne i livet. Somme tider mørke og grå toner, andre gange røde og orange eksplosioner. Tilsammen den smukkeste regnbue, hvor alle farver er repræsenteret. 

Men intet er bestandigt og forandring er et livsvilkår. Apirigraha handler om ikke at være grådig og holde fast. Ikke holde fast i ting, vaner, menne-sker som for en stund forsøder dit liv, men istedet at læne sig op af visheden om, at alle får lige præcis det, de har brug for. Tro på, at der er en mening med alting, at noget er større end os og at vi alle indgår et en 

kæmpemæssig gensidig afhængighed – en universel enhed, som tjener alles bedste. At leve i en proces med øje for målet, men ikke at identificere sig med målet. 

Dengang havde jeg aldrig hørt om de 5 begreber, som tilsammen kaldes YAMA’er. 5 leveregler, som i dag er mit solide fundament i forholdet til både mig selv og andre. 

Sideløbende med etableringen af YAMA-platformen er andre værdier dukket op. Jeg trives med Saucha, hvor renhed og gennemsigtighed fylder mere og mere. For mig handler det om renheden af fx informationer, hvor det er vigtigt at have et kritisk øje på nyhedsmediernes dagsorden, maden, som helst skal være så uforarbejdet som tiden og energien tillader og orden forstået som minimering af ydre uro for at skabe indre ro. 

Dette sker i et fint samspil med selvrefleksion (Svadhyaya), hvor jeg ser mine kære medmennesker som spejle, hvor holdninger, vaner og tankemønstre reflekteres tilbage og gør det muligt at få øje på nye ting. På samme måde fungerer også drømme, som et spejl af både den den ydre og indre verden.

Men dette kommer ikke af sig selv. For at jeg kan holde fast i min refleksionsevne og elasticitet i forhold til livets foranderlighed, er disciplin et nødvendigt værktøj. Jeg træner og vedligeholder min kontakt til min krop, mine tanker og min forbundethed med universet med daglige meditationer, stilhed, fordybelse i krop og bevægelse for at være i stand  til at leve i bedst mulig balance med yin og yang, både på et indre- og et ydre plan. Det kaldes tapas.

YAMA’erne som retningslinjer i livet sammen med Saucha, Tapas og Svadhyaya giver tilsammen en tilfredshed. En glæde over små ting, som manifesterer sig på forkellige måder. Det kan være diffuse øjeblikke med sanseindtryk som skaber glæde og lyksalighed i krop og sind, eller mere konkrete ting som fx mine muligheder for at formidle mindfulness og yoga videre til mennesker omkring mig, så min glæde og tilfredshed (Santosha) komme andre tilgode og de måske får øjnene op for deres egen Santosha. 

NIYAMA’erne fuldendes af Isvara Pranidhana – hengivelsen til noget, der er større end én selv. Isvara Pranidhana tager tyngden af ansvaret for at træffe korrekte valg i livet af dine skuldre. 

Jeg overgiver mig. For jeg har en stærk tro på, at jeg er på rette vej. Når processen føles rigtig i maven, kroppen arbejder med og sindet er roligt og velafbalanceret, er alt, som det skal være. Målet er måske ikke synligt og bliver det måske aldrig. Men følelsen af frihed og troen på, at alt godt, bærer lønnen i sig selv.

Rejsen i Sutra’erne byder på eksotiske strande, ufremkommelig urskov og uendelige ørkenvandringer. Somme tider fuld af nydelse og afslappethed, andre perioder opslidende og energikrævende.

Min rejse ind i Sutra’erne begyndte for seks år siden. En evig rejse med og mod nye, spændende oplevelser og indsigter, som giver mig en overflod at rigdom, jeg gavmildt drysser ud som glimmerstøv og kærlighedsbobler på både mig selv og andre.

Krydret ølkage

Hvis du har det ligesom mig, så har du dagligt lyst til en lille smule sødt. Her kommer denne lækre krydrede ølkage helt til sin ret, for den er fantastisk til en god kop kaffe. Desuden holder den sig frisk længe og kan faktisk sagtens spises en hel uge i træk, uden at blive kedelig og tør.

Det gode ved denne ølkage er også, at den bare skal røres sammen med en fars- eller grydeske. Det tager ca. 5 minutter fra du sætter igang, til du har kagen i ovnen. Nemmere bliver det vist ikke!

Continue reading Krydret ølkage

Speedy rugbrødschips

Jeg har simpelthen så svært ved at smide mad ud!
Derfor kommer ideerne ofte helt af sig selv, hvis jeg har en sølle rest af et-eller-andet spiseligt i køleskabet.

Denne gang er det den sidste lille rugbrødsrest, som stadig ligger og kigger på mig i køleskabet. Den er egentlig stadig spiselig, men når der ligger et dampende, velduftende nybagt rugbrød på bageristen, så er det altså det, der frister mest. 

Continue reading Speedy rugbrødschips

Lækre hvidløgschips på 15 minutter

Lækkersulten?
Det er der råd for med disse lækre hjemmelavede hvidløgschips. Alt, du behøver er en lille brødrest, lidt hvidløgsolie, 5 minutters arbejdstid og 10 minutters ventetid. 

Jeg har en svaghed for brødrester. Jeg værner om gode råvarer og støtter “stop madspild”. Det betyder, at gode ideer står i kø, når der bl.a. ligger uspiste brødrester, som er ved at være alt for kedelige at lune til en god suppe eller fylde med lækkerier til en sandwich.  

img_8990_opt

Continue reading Lækre hvidløgschips på 15 minutter

Shhh – stilhedsretreat…

Secret.

Jeg sidder i meditationssalen. Knæ og underben støtter på gulvet, lårene ligger tæt ind til den runde pølle og hændernes letfoldede håndflader støttes på overlårene. Hovedet knejser øverst på den ranke ryg, nakken er en smule bøjet. Øjnene er lukkede og blikket indadvendt.

Der er ro…
Fuldstændig ro!


…til trods for 20 menneskers tilstedeværelse i det smukke rum øverst oppe under taget. Solens kaster sine stråler ind ad de utallige himmelvendte vinduer. Varmen forplanter sig i kroppen og lysets skiftende intensitet fornemmes som en fjern, ligegyldig ting. Vi trækker hver især vejret dybt og langsomt og begiver os ud på hver sin rejse. Hver for sig, men stadig sammen.
Continue reading Shhh – stilhedsretreat…

10 måder at motionere i havet

QUINDELIV I THAILAND #8
12895451_10209167002316476_1286093966_n_opt

Som den opmærksomme læser sikkert allerede har regnet ud, har Thailand været mit “hjem” de sidste 4-5 uger. Det er mega fedt!

Kroppen nyder solen, varmen, havet, maden, atmosfæren, tempoet, indtrykkene, menneskene… – ja, ALT!

Men ind imellem bliver den også ufattelig rastløs, kroppen. Og hvad er så bedre end at komme rastløsheden imøde og give kroppen de udfordringer, den higer efter?

Heldigvis ligger mulighederne lige for mine fødder, så her får du 10 gode forslag til motion i havet – det meste endda både gratis og muligt at gøre helt alene… Og du behøver absolut ikke at være i Thailand for at kaste dig ud i aktiviteterne…

Continue reading 10 måder at motionere i havet

Lyt – mærk – vær…

QUINDELIV I THAILAND #2

12804192_10208909150950353_709924503_n_opt

Jeg er i Thailand.
Arbejder, nyder og registrerer.
Er tilstede og bemærker, – opfatter, hvordan dagen skrider frem…

Naturen har sit helt eget ur og døgnets naturlige lyde fortæller mig, om dagen gryr eller skumringen er nær.

Det er tidlig morgen. Mørket ligger stadig som en tung dyne over dagen og solen er endnu ikke stået op. Naturen vågner så småt. Fra naboens palmelund lyder spredte hanegal. Én hane starter, mens en anden svarer. Andre falder ind, blander sig og fortæller om den forgangne nats drømme eller planerne for den kommende dag. Lufter måske nervøsiteten for morgendagens hanekamp, deler frygten for barberbladenes skarpe snit under den smukke blanke fjerdragt. Diskuterer uvisheden om livets afslutning og dødens komme.

12784413_10208909154150433_1979612661_n_opt

Continue reading Lyt – mærk – vær…

Græsk kyllingesuppe m. citron

(Kotosoupa avgolemono)

IMG_6824_optIgen er det min dygtige græske eks-svigermor, som har været min læremester i denne lækre kyllinge-suppe. Hun ville med sikkerhed ha’ lavet korsets tegn for brystet, hvis hun vidste, at jeg i dag gik lidt på kompromis med ingredienserne. Nu sidder hun oppe ved Skt. Peter, så mon ikke, hun bærer over med mig…?!

 

Nu, hvor jeg har været sløj et par dage, trænger jeg bare til en let og lækker suppe, der varmer rigtig godt i kroppen. Da jeg ikke har det store overskud til at kokkerere i dag, vælger jeg den supernemme udgave, hvor jeg springer over, hvor gærdet er absolut lavest.

Men er det egentlig “snyd” at skyde genvej og gøre brug af markedets lette løsninger? Nej, slet ikke! Især ikke, når delikatesse-udgaven kun bliver en lille smule bedre, men til gengæld ville kræve en tur i supermarkedet med risiko for at smitte alle de øvrige kunder med influenza og forkølelse.

Continue reading Græsk kyllingesuppe m. citron