Du har et valg!

QUINDELIV I THAILAND #1

choice4_opt

Kender du det?

…dine tanker styrer i en retning, som er fuldstændig uhensigts-mæssig!
…du kører ud ad en tangent og får skabt uoverskuelige bekym-ringer!
…bekymringerne spænder ben for dine rationelle handlinger!
…de irrationelle handlinger får dig til at miste overblikket, – miste overblikket over en situation, som sagtens kan tackles anderledes.

For hvis du er bevidst om dit mindset, udebliver dine bekymringer og du er i stand til at handle anderledes…

Men ved du hvad?choice3
Du har faktisk et valg!

 

Du har et valg…
Du kan styre dine tanker i en hensigtsmæssig retning!
Du kan slappe af, afvente, tage det roligt, være tålmodig!
For så ser du muligheder fremfor begrænsninger!
Muligheder, som åbner op for at løse udfordringer på en kreativ måde!
Handlinger, som er velovervejede og skabt på et fornuftigt grundlag!
Reaktioner, som giver dig overblik over situationen…

12736249_10208896848202792_1310393106_n_opt

Du får lige et eksempel:
I fredags fløj jeg til Thailand. Turen var tre-delt:

  • Danmark – Holland
  • Holland – Kina
  • Kina – Thaliand

Som du nok kan regne ud, er hver flyafgang nøje tilpasset, så der er tilstrækkelig med tid til at skifte fly og samtidig heller ikke al for lang ventetid i en dødsyg lufthavn.

Og så skete det!
Aftenen før, jeg skulle afsted, fik jeg en mail med beskeden: “Dit fly fra Holland til Kina er seks timer forsinket”.

Nu er det så, jeg har et valg. Jeg kan enten reagere som i valg 1 og virkelig få rejsefeber  og spolere min sidste aften og nat i Danmark. Eller også kan jeg træffe valg 2…

what if

Valg 1:
Allerede nu begynder jeg at bekymre mig:
Hvad så med mit fly til Thailand? Jeg når det jo ikke…
Hvornår lander jeg så i Kina?
Er der mon et andet fly til Thailand?
Gælder min billet stadigvæk?
Hvor skal jeg være i ventetiden?
Hvad skal jeg spise? Kan jeg sove nogen steder?
Taler de overhovedet engelsk i Kina?
Hvad gør jeg med min aftale i lufthavnen i Thailand?
Hvordan giver jeg besked til Nam, som venter i lufthavnen?
Hvad med mit lejede hus?

… bekymringerne vil ingen ende tage!

no worries_opt

Valg 2:
Jeg siger til mig selv: Slap af, du ved jo ikke med sikkerhed, om problemet er løst, når du kommer til Holland…

Så pakker jeg omhyggeligt de sidste ting i rygsækken, går i seng og sover roligt lige til vækkeuret ringer kl. 04.30.

I Holland næste dag viser det sig, at flyet rent faktisk er 6 timer forsinket! Og flyet nr. 3 til Thailand er selvfølgelig misset på den bekostning.

Tja, måske bliver det alligevel nødvendigt med bekymringerne fra valg 1…?!
Eller skal jeg gentage succesen og gå efter valg 2?
Vælge at tage det helt roligt og lige undersøge mulighederne…?


Her er, hvad der skete:

  • I transfer-service får jeg fat i en spisebillet som kompensation for de 6 timers ekstra ventetid
  • I Kinas flyservice får jeg ombooket mit fly – helt uproblematisk og gratis – af en meget sød og engelsk-veltalende kineser
  • I Thailand lander jeg en time tidligere end den oprindelige plan
  • I lufthavnen venter Nam på mig. Vi mødes præcis som planlagt

Jeg glædes
 
glædes hver gang, det lykkes mig at træffe valg, hvor jeg…

  • 12787986_10208896873123415_1017212438_n_opt (1)bevarer roen, er tålmodig og ikke lader bekymringerne løbe af med mig.
  • undgår frustration og desperation
  • formår at afvente situationens udvikling
  • møder venlige og hjælpsomme mennesker

Hvordan styrer du DIT mindset?Hvilke valg træffer du?

 

choice2

2 thoughts on “Du har et valg!

  1. Det er en stærk pointe og du er bom-stærk, når du kan styre dig og bevare ro og blive i det nu, der gælder. Herligt eksempel, Pia

    1. Tak, Kirsten. Jeg bliver også lidt stolt af mig selv, når det lykkes. Det gør det langt fra hver gang, men de små sejre har vel også ret…

      Ha’ en dejlig dag 🙂

      Knus
      Pia

Leave a Reply

Your email address will not be published.