TREKKING I GRØNLAND #2 – Ilulissat, Holms Bakke (Seqinniarfik) 

Helt tilfældigt nåede vi frem til Holms Bakke kl. 13 i dag. Ikke at det betyder noget som helst, når datoen ikke lige passer. For solen stod allerede nærmest i Zenit og både varmede og strålede fra en skyfri himmel. Det har den gjort i måneder efterhånden.

Men for omtrent tre måneder siden – d. 13. januar kl. 13 minutter i 13 – blev gensynet med solen fejret i Arktis’ vestligste by, Ilulissat. En stor del af byens borgere mødte op på Holms Bakke for at hilse solen velkommen efter ca. halvanden måneds mørke. Det sker år efter år*.

I dag ville Jeppe og jeg finde den traditionsrige bakke og vi bevægede os gennem byen og snemasserne for at finde frem til Holms Bakke. Vi havde forberedt os og før vi gik, havde vi fundet Holms Bakke på et off-line-kort. Vi havde markeret en rute, men da der stadig – her i slutningen af april – ligger masser af sne, er det så som så med trampede stier og skilte er der slet ingen af. Men vi vidste, at vi på turen mod bakken skulle passere det nye Isfjordscenter, som er lige knap færdigbygget. 

Vi bevæger os let af de smeltevandsrindende asfaltveje og, da de ophørte, gennem beboelsesområder med de karakteristiske træhuse i afdæmpede farver. Slædehundene står lænket til hver deres base og hvalpene løber legende omkring. Luften fyldes af hundenes glammen og hylen og et enkelt hundespand får lov at løbe den opsparede energi af sig foran en slæde. Måske er den en af forårets sidste ture, for hvis temperaturene fortsætter på plus-skalaen en uges tid mere, er det nok snart slut med sneen. Det går virkelig stærkt med en bagende sol på himlen, som får  smeltevandet til at samle sig i store pytter, der fugter læderet på vandrestøvlerne. 

Vi vælger en utrampet vej op over fjeldene og fortsætter målrettet over hver eneste fjeldtop for til sidst at nå frem til den helt rigtige top, hvor udsynet over Isfjorden er frit. Du kan se uendelig langt og øjnene spotter de kæmpe isfjelde på den modsatte side af den 7 kilometer brede Isfjord. 

Fjorden er delvis hvid af is, delvis dybblå lige dér, hvor isen er smeltet og strømmen har trukket flagerne væk.  Visse steder fremstår fjorden nærmest meleret i en blanding af flydende isflager og grødis. Mange steder på fjorden troner kolosser af isbjerge op over overfladen. Med solens opvarmning af de enorme masser af is i hvert isbjerg, forventer vi at se kæmpe stykker brække af hvert øjeblik. Det sker dog ikke i dag!

Turen fra den nordlige ende af byen til Holms Bakke er ca. 4 km lang og tager en times tid. Der er kun forholdsvis små stigninger, – ikke af vildt krævende karakter. Den største udfordring er at finde vej i den uberørte sne og nå frem til Holms Bakke, hvor solen atter titter frem efter 45 mørkedøgn hen over vinteren.

Sneen er visse steder blød og støvlerne synker i til anklerne, men andre steder holder den tilfrosne overflade og bærer nemt vores vægt. 

٭ år efter år holder ikke helt, i hvert fald ikke på datoen. I 2011 kom solen to dage for tidligt og det er der mange teorier om, hvordan det kunne ske. Det kan du læse mere om i artiklen fra Teknologiens Mediehus her.