Jeg har fået tildelt en rejsemakker. En person, som jeg endnu ikke kender, men som jeg skal følges med til Grønland og tilbringe utallige dage med i karantænen, når vi lander. Er det helt vildt spændende eller helt vildt angstprovokerende? Eller er det et eller andet midt imellem…?
Faktisk, så er overskriften på det her indlæg helt hen i skoven! For det handler nemlig slet ikke om Alice! Det handler derimod om Jeppe, som jeg rigtig gerne vil vide, hvem er. Jeg kender nemlig allerede historien om Alice, men Jeppe er et endnu ukendt bekendtskab. Måske kan sangen i stedet lyde: 🎶 Jeppe, Jeppe, who the f… is Jeppe? 🎶
Jeg har ikke boet “next door” til Jeppe, før altså nu, hvor vi er på vej til at blive hinandens “nære kontakt” (Coronaudtryk!).
Er du forvirret? Det forstår jeg godt, så læs med her…
Ann fra børnehjemmet) har fortalt om Jeppe. Eller hun har nævnt en fyr ved navn Jeppe. Rent faktisk har hun bare sagt: “Jeppe og dig er hinandens nære kontakt i alle 6 (karantæne)dage”, på sin helt kendetegnende kontante og konstaterende facon. Ikke så meget hurlumhej. Du følges med Jeppe, hænger ud med Jeppe og sådan er det!
Jeg havde forsøgt at spørge lidt ind til Jeppe. Bare stille Ann et par spørgsmål. Jo jo, Jeppe skulle også til børnehjemmet i Uummannaq. Og ja, han skulle også arbejde.
Dagen før afgang fik jeg Jeppes fulde navn og endelig kunne jeg få sat ansigt på Jeppe. Facebook, du ved – bare finde hans profil, få stillet min nysgerrighed. Stalking..? Nej, bare interesse. Nå, Jeppe på Facebook så meget tilforladelig ud. Hans FB-profil har godt nok stået uberørt siden 2015, så måske var Facebook ikke den mest pålidelige informationskilde.
Jeg fik også hans telefonnummer. Dikteret af Maria, videregivet af Ann i en – mildest talt – dårlig telefonforbindelse fra Grønland. Nej, “…det var godt nok liiidt svært at se, om nummeret endte på 31 eller 32, men jeg kunne jo bare prøve begge dele…”.
Det var med sommerfugle i maven, jeg drog mod lufthavnen den tirsdag morgen. Jeppe og jeg skulle følges i karantæne i 6 dage. Bo på samme hotel, være hinandens nære kontakt, eneste kontakt. Who the f… was Jeppe?
Som så mange gange før, var det spildte tanker, forestillinger og bekymringer. For det første var Jeppe slet ikke dén Jeppe, jeg stalkede på Facebook. For det andet, så ringede Jeppe til mig og spørgsmålet om rigtigt/forkert telefonnummer blev pludselig irrelevant.
Og hvem er Jeppe så?
Jo, Jeppe er en sød ung gut som er SÅ nem at være sammen med. Snakken glider fuldstændig uproblematisk. Vi er begge ret glade for at vandre og udforske. Vi er begge betaget af eventyr og har en stor trang til frihed. Eller ubundethed er måske et bedre udtryk.
Jeppe har været på børnehjemmet 3-4 gange før. Han kender det. Han kender Ann. Han er sjov og inspirerende og vi har mange gode snakke, som opstår helt af sig selv. Fordi der er gensidig interesse og lydhørhed. Ingen fordømmelse. Nysgerrighed. Også selv om vi er to vidt forskellige steder i livet. Mine børn er fløjet fra reden og han står på tærsklen til at bygge rede.
Jeg tror ikke på tilfældigheder og det er heller ikke tilfældigt, at Jeppe og jeg er blevet præsenteret for hinanden. Det står ikke altid klart, hvad meningen er, men vi har helt sikkert noget, vi skal lære af hinanden. Spejl, modspil, medspil, inspiration – jeg behøver ikke svaret. Jeg er her bare sammen med Jeppe i de her 6 karantænedage. Og i de uger vi begge opholder os på børnehjemmet. Så skal vi nok få lært det af hinanden, der er meningen med det bekendtskab.