Måske er søndag morgen ikke altid som forventet…

Det er søndag. Klokken er 6.37 og det er faktisk ret uforståeligt, at jeg vågner allerede. Det blev halvsent i går… Vi hyggede med nogle venner, indtog lækker fiskeret, drak afkølet hvidvin, spiste syrligsød dessert og drak stempelkandekaffe…  Hvorfor vågner jeg så allerede nu? Kan det tænkes, at det er fordi sønnen klokken 6.35 kom listende ind på “sit” værelse efter en tur i byen? Han, der faktisk er flyttet hjemmefra, men som liiige skal have tag over hovedet mellem det Caribiske eventyr og voksenlivet?

Jeg lister ned i stuen. Mon yngstedatteren er kommet hjem? Jo, cyklen står på sin plads og venindens ligeså… Man smider jo ikke pigen ud, når nu hun bare lige venter på at have penge nok på sin opsparing til en jordomrejse lige om lidt, vel?!

Jeg tænder kaffemaskinen. Højlydt kværner den de hele bønner og får brygget en delikat kop kaffe på denne smukke søndag morgen alt for tidligt. Solen skinner fra en smuk og frostblå himmel og den tidlige morgen er ikke længere helt så slem, som den virkede kl. 6.37 i den varme seng.

Kaffen indtages i sofaen med benene trukket op under mig, puttet under et tæppe og ipaden i skødet. Kaffen står dampende varm på bordet og jeg behøver kun at række venstre hånd ud, for at gribe fat i kruset og tage en slurk… Jeg nyder stilheden, facebooks seneste nyheder og tanken om, at der er en hel lang søndag tilbage af weekenden, inden hverdagen igen banker på.

Men hov, der er lyde! Noget rumsterer! Det kommer fra kælderen! Hvad sker der lige i det lille hjem? Sønnen sover på førstesalen, datteren og veninden på andensalen, ældstedatteren ER faktisk flyttet rigtigt hjemmefra og er her i hvert fald ikke!!!

Der lyder en skinger stemme…
Der lyder en dyb stemme…
Der snakkes…
Der grines…

Der er i hvert fald mere end een person! Er der to? Eller tre? Det slår mig pludselig: Halløj, der var jo efterskole-reunion i går! Helt som sædvanlig, har der sneget sig en ven eller to eller tre med hjem til en overnatning.

Kaffen er ved at blive halvkold i min kop, mens jeg indstiller mig på, at denne søndag ikke skal nydes i ensomhed med mig selv, ej heller i tosomhed med manden, med derimod sammen med en bunke unge mennesker, som kommer dryssende ind i stuen efterhånden som de får øjne. Livet er sommetider uforudsigeligt, men rent faktisk ER det utrolig hyggeligt med liv i huset sådan en tidlig søndag morgen…

Hvordan er den perfekte søndag morgen for dig?