Der er kemi i luften…
Fritsvævende feromoner og sitrende amoriner…
Fra ham til hende!  Fra hende til ham!

Jeg ser dem på gangene på skolen. De går sammen, står sammen, sidder sammen, snakker sammen… – flere gange om dagen, mange gange om ugen. De smiler, de pjatter, de griner, de fjanter, de leger…  – kort sagt: De virker glade, – ja nærmest lykkelige.

Hun er da også mega lækker! Klæder sig pænt, fremhæver kroppens veldrejethed. Håret er lysnet i smukke nuancer og sidder perfekt. Make up’en er disket og naturlig. Hun trives i sin egen krop og hun udstråler det.

Han har det smukkeste ansigt. Maskulint og blidt på samme tid. Kroppen er veltrænet og sporty på den helt rigtige måde. Jo, han er veldimensioneret og et rigtigt “hug”.

Selv eleverne har opdaget det! De kigger lidt på dem i smug og siger højt, at “…de da er kærester”. Men er de det? Han har jo sin søde kæreste derhjemme. Og hun har da også et par børn med manden, har hun ikke?

Jeg har selv været der! Har selv mærket den uforklarlige og forbudte tiltrækning af en kollega. Mærket, hvordan duften af feromoner gav mig hjertebanken og varme i de blussende kinder. Mærket den magnetiske tiltræknings-kraft som nordpol tiltrukket af sydpol. Undret mig over, hvordan en mystisk magt kunne få overtaget i min krop, over mine tanker, over mit hjerte. Hvordan al fornuft fuldstændig blev sat ud af funktion.

Men hvad er det, de stjålne blikke, de intense snakke, de altsigende smil og de uskyldige berøringer giver? Er det naturens måde at lege med vores følelser? Er det en “test” af vores viljestyrke og fornuft? Er det kærlighed? Eller forelskelse? En flirt? Eller er det ganske enkelt en måde at overleve i et lidt for kedeligt job, i et forsømt, – måske døende, ægteskab hjemme bag husets fire vægge?

Jeg ved det ikke, men det blev pludselig en helt anden oplevelse at gå på arbejde. Nu glædede jeg mig til at jobbe hver eneste dag. Havde masser af overskud til urolige elever. Bød velvilligt ind på ekstraopgaver, for måske blev han også lidt længere…? Jeg smilede, var glad, havde overskud. Weekender blev ugens længste periode, ferier ulidelig lange…

Jeg skal ikke dømme deres flirt, deres tiltrækning af hinanden. For jeg har aldrig grebet de to kollegaer i lidenskabelig kysseri i kopirummet, aldrig set ham rydde sit skrivebord med en hurtig armbevægelse, kaste hende op og dyrke vild og uhæmmet sex. Jeg har aldrig set dem overskride den politisk korrekte måde at være kollegaer på , at være monogame og trofaste overfor deres respektive partnere.

Og selv om jeg havde, var det slet ikke min business. Jeg skal ikke blande mig, jeg vil ikke blande mig. Jeg registrerer blot, at de to smukke mennesker er glade, virker tilfredse og lykkelige. Deres smil rammer også mig, jeg smittes også af deres latter, jeg får også glæde af deres utrolige overskud…

Sladder er formodninger, sjældent faktuelle sandheder. Der kunne være masser af sladder på sådan en lille skole langt ude på landet, men sladderen har heldigvis ringe vilkår. Den trives ikke på den hyggelige landsbyskole. Til gengæld trives børnene, pædagogerne og lærerne. Også de to, der er specielt glade for at jobbe lige for tiden…