Når hverdagen invaderer parforholdet…

love2

… hvad er så bedre end en kæreste-tur væk fra internet, arbejde, forpligtelser og den travle hverdag?

Jeg tror, de fleste kender det…! Hverdagen har overmandet parforholdet og lige pludselig handler de daglige samtaler om, hvem der køber mælk, hvornår der sidst er blevet gjort rent, at græsplænen da vist også trænger til at blive slået, hvem der skal hvad i løbet af ugen osv., osv. Vi er ikke uvenner og skændes ikke, men savner begge to følelsen af fællesskab og nærhed.

 

relationship5


I stedet bliver vi som praktiske bofæller, en slags samarbejdspartnere, der skal ha’ koordineret kalendere og husholdningens mange pligter. Måske undlader vi endda morgenens farvelkys, krammene bliver færre og færre, og vi glemmer at spørge ind til, hvordan dagen på jobbet er gået. Vi falder i søvn under hver sin dyne, i hver sin side af sengen uden at få sagt godnat! Hvor forsvandt de kærlige blikke, de små søde ord, de varme, intense kram og interessen for hinandens ve, vel og lykke lige pludselig hen? For ikke at tale om intimiteten?

relationship4Parforholdet er hårdt arbejde og det har sine op- og nedture. Men det er helt sikkert på nedtur, hvis det ikke bliver plejet og passet og prioriteret. Vi var heldigvis begge to opmærksomme på, at det ikke stod for godt til lige nu hos os… Gennem dage, uger, – ja, måske endda måneder, var vi gledet længere og længere fra hinanden. Vi levede nærmest parallelle liv og vores livscirkler stødte sjældnere og sjældnere ind i hinanden. “Men”, blev vi enige om, da vi endelig fik presset en snak om forholdet ind i den travle hverdag, “det skal vi gøre noget ved… “

Redningsplanken blev en kæreste-tur til Nordtyskland på et lækkert wellness- og spahotel med halvpension. Så var det praktiske med overnatning og bespisning lissom på plads! Tilbage var så at udfylde dagenes lyse timer med spændende indhold, som vi begge synes er interessant. Eller i hvert fald den ene af os, for handler et sundt og rummeligt parforhold ikke også om at gøre ting for den andens skyld?

Fem-stjerner
Det startede allerede i bilen. Ikke meget udefrakommende støj forstyrrede vores samtaler om såvel alvorlige emner som smalltalk’en. For vi var både fysisk og psykisk tilstede lige dér i bilen, tilstede som både talende og oprigtigt lyttende mennesker, interesserede i, hvad den anden havde på hjerte… Og lige præcis det, NÆRVÆRET, kom til at præge hele weekenden. For hverken telefoner, mails, tv, træning, veninder, børn, eller noget som helst andet, forstyrrede tosomheden og optagetheden af at finde ind til hinanden igen. Ind til dyb kærlighed og masser af fælles interessepunkter. Tilbage med opmærksomhed på hinanden og vores forhold.

IMG_6100_opt IMG_6098_opt
Ting er ikke altid, hvad de gi’r sig ud for at være…


Ud over de mange gode snakke, bød weekenden også på mange skønne og alsidige oplevelser: Kulturen blev dyrket i Lübecks gamle, smukke rådhus. Vi oplevede sammen, blev forundrede sammen og kedede os sammen (en times rundvisning med TYSK guide stiller krav til tålmodigheden!). Naturen var i fokus omkring sø og skov i Bad Segeberg og krop og intimitet blev dyrket på det dejlige hotel. Wellness- og spaområdet sørgede for at udfordre kroppen med varme og kulde, bobler og is, stråler og kaskader af vand. Intimiteten var med på sidelinjen, og blev også forløst…

 

IMG_6081_opt


Vi er nu hjemme igen efter “redningsaktionen”. Efter en skøn og herlig kæreste-tur, hvor det lykkedes., – lykkedes at give forholdet det tiltrængte boost. Vi nåede heldigvis at trække i nødbremsen i tide og har lovet os selv og hinanden, at hverdagen nu skal være anderledes. I aften putter vi under den samme dyne og sover i “ske”. I morgen husker vi farvelkys og kram. Vi vender dagens begivenheder og gør fælles ting, også udover at købe mælk, gøre rent og slå græsplanen…
Vi er NÆRVÆRENDE i vores eget og i hinandens liv.

kærlighed


For parforholdet er som en sårbar plante. Travlhed, stress og jag virker som altødelæggende “round up” og dræber kærligheden. Plej den og pas den, vand den og gød den. For parforholdet skal nippes og tilpasses, så det trives i både regn, blæst og sol fra en skyfri himmel…

 

love quote (1)

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *