Jeg har en veninde, hvis mand drikker. Altså drikker lidt for meget alkohol. Han drikker ikke hver dag, bare en gang imellem. Så falder han i et hul,  drikker alene, drikker i smug…

Hun er ked af det, min veninde. Ikke hver dag, men i perioder. Faktisk i nøjagtig de samme perioder, som hendes mand drikker i. For han er det, man i gamle dage kaldte “kvartalsdranker”. 

Når jeg siger ordet “kvartalsdranker” får jeg grimme og utiltalende associationer. Billeder dukker op af en sølle mand med lettere svampet ansigt, en stor rød og bulnet næse og et par slørede og svømmende øjne. Han dingler fra lygtepæl til lygtepæl og forsøger usikkert at finde vejen hjem fra værtshuset. Folk væmmes og forarges…

Continue reading Så drop ham dog… →