Vintersolen står højt på himlen og brænder de lavthængende skyer væk. Den blå farve danner den perfekte baggrund for den runde orangefarvede ildkugle.
Kulden er mærkbar og bider sig fast i kinderne – efterlader dem friske og røde. Kirkeklokkerne bimler og rundt om i byen bærer smukke hvide engle lysene frem og synger om mørkets snarlige forsvinden og lysere tiders komme. Stearinlysenes gule flammer spejler sig i vinduesglasset og dobler op på hygge og samvær.
Den stille stjerneklare decembernats idyl forstyrres, brydes af togets langstrakte tuden – en ildevarslende lyd – som en ulv, der skal på rov…
Lyden varsler, at noget er på færde, – at der er et FØR og et EFTER…