Så er hverdagen vendt tilbage.
Væk er Thailands afslappede stemning, easy-going life, dovne svømmetag i havet og lange slentreture langs stranden. Hverdagen har invaderet livet!
Kontrasten kan synes enorm… Føles overvældende! Er faktisk kolossal!!!
Hun havde forberedt sig i lang tid: læst bøger, fulgt med på blogs, arbejdet i morgen-, aften- og nattevagter, sparet op, skaffet udstyr og langsomt indstillet sig fysisk og mentalt på, at nu var det nu.
Mindstepigens eventyr begyndte for snart fire måneder siden, da hun gik ud ad gadedøren. Hun havde fulgt størstedelen af de velmenende råd, familie, venner og bekendte havde delt og derfor ladet hårtørrer, glattejern, stiletter og sarte festkjoler blive hjemme. Vægten af rygsækken kunne derfor begrænses til sølle 13 kilo, – lige tilpas for en middelstærk pige, som skulle udforske livet under varmere himmelstrøg.
Imens flere kontinenter er blevet indtaget, har jeg, den tilbageladte og misundelige mor, siddet hjemme i kolde Danmark og fulgt med via lyd og billeder på diverse sociale medier.
Nogle mødre ville måske ha´ følt en lille snert af bekymring i hjertet. En angst for, hvad verden kunne finde på at udsætte deres lille uskyldige pige for.Sådan en mor er jeg åbenbart ikke.
De var to og jeg var en De var drenge og jeg var pige De talte kodesprog og jeg talte dansk De var sammen og jeg var alene De var ens og jeg var forskellig De valgte samme vej og jeg valgte min egen
I lang tid var jeg en smule misundelig. Jeg følte mig udenfor, for de havde altid hinanden. Den ene vidste, hvad den anden tænkte. De fuldendte hinanden sætninger. De talte sammen – uden ord.
Der er kemi i luften…
Fritsvævende feromoner og sitrende amoriner… Fra ham til hende! Fra hende til ham!
Jeg ser dem på gangene på skolen. De går sammen, står sammen, sidder sammen, snakker sammen… – flere gange om dagen, mange gange om ugen. De smiler, de pjatter, de griner, de fjanter, de leger… – kort sagt: De virker glade, – ja nærmest lykkelige.
Hun er da også mega lækker! Klæder sig pænt, fremhæver kroppens veldrejethed. Håret er lysnet i smukke nuancer og sidder perfekt. Make up’en er disket og naturlig. Hun trives i sin egen krop og hun udstråler det.
Han har det smukkeste ansigt. Maskulint og blidt på samme tid. Kroppen er veltrænet og sporty på den helt rigtige måde. Jo, han er veldimensioneret og et rigtigt “hug”.
… hvad er så bedre end en kæreste-tur væk fra internet, arbejde, forpligtelser og den travle hverdag?
Jeg tror, de fleste kender det…! Hverdagen har overmandet parforholdet og lige pludselig handler de daglige samtaler om, hvem der køber mælk, hvornår der sidst er blevet gjort rent, at græsplænen da vist også trænger til at blive slået, hvem der skal hvad i løbet af ugen osv., osv. Vi er ikke uvenner og skændes ikke, men savner begge to følelsen af fællesskab og nærhed.
I stedet bliver vi som praktiske bofæller, en slags samarbejdspartnere, der skal ha’ koordineret kalendere og husholdningens mange pligter. Måske undlader vi endda morgenens farvelkys, krammene bliver færre og færre, og vi glemmer at spørge ind til, hvordan dagen på jobbet er gået. Vi falder i søvn under hver sin dyne, i hver sin side af sengen uden at få sagt godnat! Hvor forsvandt de kærlige blikke, de små søde ord, de varme, intense kram og interessen for hinandens ve, vel og lykke lige pludselig hen? For ikke at tale om intimiteten?
Der findes rent faktisk en betegnelse for de græske kvindejægere… Greek “kamaki” betyder græsk harpun – en harpun som “kastes” nådesløst efter smukke, unge turistpiger, som lader sig beruse af de græske strandløvers gudeagtige skønhed. Kamaki‘erne vandrer frit omkring på de solbeskinnede strande – måske har du stiftet bekendtskab med en, eller endda flere af dem…?
Han er mørkhåret, solbrun og smilende. Han slentrer hen ad stranden iført badebukser og solbriller. Kroppen er smuk, velplejet og veldimensioneret. Guldkorset dingler i en kraftig guldkæde midt på det behårede bryst. Han har en iskaffe i den ene hånd, den anden bruges til at lette på de mørke solbriller, når noget af særlig interesse viser sig. Continue reading The Greek Lovers→
Jeg har en veninde, hvis mand drikker. Altså drikker lidt for meget alkohol. Han drikker ikke hver dag, bare en gang imellem. Så falder han i et hul, drikker alene, drikker i smug…
Hun er ked af det, min veninde. Ikke hver dag, men i perioder. Faktisk i nøjagtig de samme perioder, som hendes mand drikker i. For han er det, man i gamle dage kaldte “kvartalsdranker”.
Når jeg siger ordet “kvartalsdranker” får jeg grimme og utiltalende associationer. Billeder dukker op af en sølle mand med lettere svampet ansigt, en stor rød og bulnet næse og et par slørede og svømmende øjne. Han dingler fra lygtepæl til lygtepæl og forsøger usikkert at finde vejen hjem fra værtshuset. Folk væmmes og forarges…
