Tag Archives: meditation

Shhh – stilhedsretreat…

Secret.

Jeg sidder i meditationssalen. Knæ og underben støtter på gulvet, lårene ligger tæt ind til den runde pølle og hændernes letfoldede håndflader støttes på overlårene. Hovedet knejser øverst på den ranke ryg, nakken er en smule bøjet. Øjnene er lukkede og blikket indadvendt.

Der er ro…
Fuldstændig ro!


…til trods for 20 menneskers tilstedeværelse i det smukke rum øverst oppe under taget. Solens kaster sine stråler ind ad de utallige himmelvendte vinduer. Varmen forplanter sig i kroppen og lysets skiftende intensitet fornemmes som en fjern, ligegyldig ting. Vi trækker hver især vejret dybt og langsomt og begiver os ud på hver sin rejse. Hver for sig, men stadig sammen.
Continue reading Shhh – stilhedsretreat…

Lyt – mærk – vær…

QUINDELIV I THAILAND #2

12804192_10208909150950353_709924503_n_opt

Jeg er i Thailand.
Arbejder, nyder og registrerer.
Er tilstede og bemærker, – opfatter, hvordan dagen skrider frem…

Naturen har sit helt eget ur og døgnets naturlige lyde fortæller mig, om dagen gryr eller skumringen er nær.

Det er tidlig morgen. Mørket ligger stadig som en tung dyne over dagen og solen er endnu ikke stået op. Naturen vågner så småt. Fra naboens palmelund lyder spredte hanegal. Én hane starter, mens en anden svarer. Andre falder ind, blander sig og fortæller om den forgangne nats drømme eller planerne for den kommende dag. Lufter måske nervøsiteten for morgendagens hanekamp, deler frygten for barberbladenes skarpe snit under den smukke blanke fjerdragt. Diskuterer uvisheden om livets afslutning og dødens komme.

12784413_10208909154150433_1979612661_n_opt

Continue reading Lyt – mærk – vær…

En velsignet ro…

Ro
Rum
Stilhed
Tomhed
Inderlig fred

… er de ord, der bedst beskriver min morgenoplevelse i dag. Og det endda på Citys mest trafikerede hjørne i selskab med 5 ukendte mennesker…

blomst

Det er ikke svært at finde ned i kælderrummet i den store bygning på Citys mest trafikerede hjørne. Gangene er gabende tomme på dette ukristelige tidspunkt, men neden for trappen, rundt om hjørnet, for enden af gangen, finder jeg alligevel den rette lokation.

Rummet er under gadeplan, men de mange vinduer langs væggene sender dagens første sparsomme solstråler ind. De andre er allerede kommet, da jeg træder ind ad døren. De har placeret sig i en rundkreds med ansigterne vendt mod hinanden. Nogle sidder på stole, andre på store puder på gulvet. De er alle svøbt ind i tæpper og hilser venligt på mig, – dette nye ansigt i flokken.

Continue reading En velsignet ro…