De var to og jeg var en
De var drenge og jeg var pige
De talte kodesprog og jeg talte dansk
De var sammen og jeg var alene
De var ens og jeg var forskellig
De valgte samme vej og jeg valgte min egen
I lang tid var jeg en smule misundelig. Jeg følte mig udenfor, for de havde altid hinanden. Den ene vidste, hvad den anden tænkte. De fuldendte hinanden sætninger. De talte sammen – uden ord.