Du kender det sikkert godt?!
Tankerne står i kø for at få plads og opmærksomhed i hjernen. Og allerværst er det, når du bare trænger til fred og ro og hvile…

De er der hele tiden! De er der, når jeg vågner om morgenen. De er der, når jeg sidder på toilettet. De er der, når jeg spiser. De er der, når jeg arbejder. Der er der, når jeg cykler, kører bil, går… De er der, når jeg, træt, lægger mit hoved på hovedpuden om aftenen, for at få en god nats tiltrængt søvn. Kort sagt, de er der konstant, de tanker, som bare myldrer frem og forsøger at få tid, plads, opmærksomhed, få mig til at tage stilling, ændre mening, genoverveje beslutninger, bearbejde fortiden, planlægge fremtiden, gøre bestemte ting…

I lang tid vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre med alle de tanker. Nogle af dem var jo fornuftige nok, men de fleste af dem var simpelthen ubrugelige, – det rene tidsrøveri. Jeg forsøgte at bremse alle de unødvendige tanker. Prøvede at ignorere deres tilstedeværelse, men de var påtrængende og insisterende. De kom møvende med spidse albuer og tiltvang sig plads i min hjerne, i min opmærksomhed. De råbte en lille smule højere end de fornuftige og brugbare tanker og fik på den måde en slags herredømme over mit sind. Især, når jeg var passiviseret af udmattelse og træthed.

Bedst trivedes de om natten og ikke engang søvnen kunne holde dem nede. De optrådte både i dagens drømme og i nattens mareridt. Ofte var den eneste måde at bekæmpe dem på at holde sig vågen og beskæftiget, være aktiv med hvad-som-helst. Varm kakao og fjernsynskiggeri i nattens mulm og mørke dyssede dem ned og gav sindet ro for en stund. Ro til at restituere og finde tilbage til fornuftens styring af tanke-mylderet.

Det altopædende tankemylder er heldigvis slut nu. Det toppede lige omkring min sygemelding med stress for snart to år siden og er langsomt, langsomt stilnet af med tiden. Den bedste medicin var gaven til mig selv: Min lange rejse på egen hånd, hvor jeg gjorde mig fri af både forpligtelser overfor andre og af mine forventninger til mig selv. Jeg var tilstede her og nu, for fortiden var jo allerede overstået og fremtiden lå fuldstændig åben. Hvorfor overhovedet bruge tid og energi på andet end bare være tilstede i nuet og leve livet lige her?

Nu er jeg imidlertid tilbage i en hverdag, hvor det er nødvendigt med en vis grad af stillingtagen, planlægning og forholden sig til forskellige ting. Men jeg har langt om længe fundet vejen til den ultimative ro i hverdagen og taget magten over tankerne, der myldrer. De er der stadigvæk og møder indimellem talstærkt op for at forsøge at genvinde magten. Men de får den ikke, de får den aldrig igen!

Og hvordan vandt jeg så endegyldigt kampen, – kampen mod tankemylderet? Var det med dulmende piller? Måske en hjernetransplantation? Flere rejser på egen hånd? Eller med konstant og evig aktivitet og ingen søvn, for at bremse mylderet?

Nej, slet ikke noget hokus pokus, men ganske enkelt med MINDFULNESS. Jeg lærte at meditere og arbejde bevidst med sindet. Jeg lærte åndedrætsteknikker og metoder til at styre de mange tanker, konstruktive som destruktive. For de er der stadigvæk, tankerne, som myldrer. Men de får slet, slet ikke den opmærksomhed, de tidligere gjorde krav på. Jeg møder dem ikke længere med modstand, men hilser dem velkomne. De må gerne komme på besøg i mit sind, men de får ikke længere lov til at flytte ind. Jeg registrerer, at de er der, men sender dem kærligt og venligt afsted igen.

Det betyder, at min hverdag nu foregår på en måde, hvor krop og hjerne følges ad og samarbejder. Når jeg vågner om morgenen, giver jeg mig god tid. Jeg får langsomt kroppen igang: Vrikker lidt med tæerne, strækker fingrene, får gang i nakken, armene, benene… Mærker efter, hvordan kroppen har det og registrerer, hvad der er på færde i sindet.

Når jeg spiser, nyder jeg madens smag, farve og strukur. Når jeg arbejder, er jeg tilstede i projektet, hvad enten det er med elever, foran computeren eller i haven. Når jeg kører bil, cykler eller går, registrerer jeg naturens dufte, lyde og smukke scenarier. Og når jeg, træt, lægger mit hoved på hovedpuden om aftenen, falder jeg i søvn uden at give plads til en eneste tanke ud over taknemmeligheden over at være blevet QUINDE i mit eget liv og mit eget sind.

Fif: Der er rigtig meget læsestof omkring mindfulness. Jeg havde allerede været igennem en hel del af bøgerne, men effekten af mindfulness kom først, da jeg besluttede at melde mig på uddannelsen “Mindfulness Practitioner” ved Mindfulness-Akademiet. 

Først nu gik det op for mig, at mindfulness ikke er en meditationsteknik, men simpelthen en måde at være tilstede i livet på. Vores to undervisere, Jørgen og Flora, gjorde enormt indtryk på mig med deres måde at være “mindfulde” i livet på. De udstråler en fantastisk ro, rummelighed og kærlighed, som de gavmildt deler ud af… Måske vil du også ha’ lidt…?

Og nej, hvis jeg selv skal vurdere det, så er jeg ikke blevet spor sær af mindfulness…