Blir jeg også sær…?

FullSizeRender-4

Jeg har det lidt dobbelt med mindfulness. På den ene side har jeg det godt med ideen om at være 100% tilstede i nuet. Men på den anden side synes jeg, at mindfulness-mennesker kan virke lidt sære og en smule frelste. Ikke desto mindre er jeg nu selv begyndt rejsen mod at blive sær…

Sommetider kommer jeg til at putte folk i kasser. Jeg sætter labels på kasserne, som beskriver indholdet i kasserne. Ordene bliver ofte meget generaliserende. De er ikke nødvendigvis negative, men selvfølgelig meget fordomsfulde. Jeg har kasser med folkedansere, bøsser, grækere, mindfullness-dyrkere og mange flere. På min kasse med folk, som praktiserer mindfulness står fx ordene: Mindfulness-folkene er sære, virker lidt “frelste” og smiler overbærende til os andre, som har de opnået en indsigt, vi andre ikke kender til…

Uanset, hvor du har din opmærksomhed, støder du jævnligt på ordet “mindfulness”. Det dukker op i nyhedsmedierne, der udbydes kurser på aftenskoler mm. og kompetente fagpersoner skriver dokumenterede artikler om effekten af mindfulness.  Mindfulness fremhæves især i forbindelse med stresshåndtering, men senest har jeg læst, hvordan mindfulness hjælper inkluderede ADHD-børn til en mere overskuelig hverdag i den hektiske folkeskole.

FullSizeRender-3

Skæbnen ville, at jeg i går satte mig i min bil
(…som forøvrigt nu fungerer tip top! Læs evt. blogindlægget  “Hvorfor blinker alarmlamperne, skat…?

Turen gik til Århus, hvor jeg skulle påbegynde uddannelsen til Mindfulness Practitioner. Nysgerrigheden var efterhånden blevet for stor og trangen til at være tilstede i mig selv og handle mere ud fra følelser og mavefornemmelser, har været støt stigende gennem de sidste par år. Jeg har altid været et “hjernemenneske”, som har tænkt sig frem til løsninger og beslutninger, – primært baseret på fornuft. Men gentagne gange har det vist sig, at det ikke altid er et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger på. Hvis kroppen og kroppens signaler ikke inddrages i hovedets beslutninger,  kan det blive noget værre rod og det roderi kan tage laaang tid at rydde op i. Imidlertid har jeg fået rengøringsvanvid og nu skal der ryddes grundigt op… Derfor har jeg meldt mig på mindfulness-kurset. Hvis prisen så er at blive “sær” og “frelst”, så ok med mig!

Jeg kom i god tid og fik hilst på Jørgen og Flora, som er undervisere på kurset. De øvrige 13 kursusdeltager kom dryssende. De så faktisk alle helt almindelige ud: Der var unge som gamle, mænd som kvinder, tykke som tynde, arkitekter, ergoterapeuter, lærere, it-folk, ja, alle slags mennesker.

Alle havde vi yogamåtter med og fik placeret os i en rundkreds i salen. Og så startede den første af mange meditationer… Det var så rar en fornemmels at blive guided til at tømme hovedet for tanker, som bare myldrer frem i et stort virvar, at komme de nervøse sommerfugle i maven til livs, at slippe af med spændingshovedpinen – alt dette på bare 20 minutter. Roen sænkede sig i både hoved og krop og det føltes rart, – bare RART!

IMG_1449

Hvad nu med min kasse med mindfulness-dyrkere? Det var jo ikke sære mennesker…?! De virkede heller ikke spor frelste?! Bedrevidende?! Mere indsigtsfulde?! Nej, heller ikke. Bare mennesker med en lyst til at vide -, og få indsigt i, – hvordan der skabes en bedre kontakt mellem krop og hoved.

Faktisk var det helt almindelige mennesker, som ønsker at stå af ræset. Ræset, der gør, at vi godt nok er fysisk tilstedeværende på jobbet, med børnene, med familien, med vennerne, men ikke nødvendigvis er NÆRVÆRENDE. Hvor tit kører tankerne ikke omkring, hvad veninden sagde i går, hvad vi skal lave til aftensmad, om vi kan nå dagens træning, at vi burde ringe til far, at cyklen lige skal lappes, at, at, at… Der er mange bolde i luften som skal gribes, men de skal kastes, når betingelserne er tilstede for at gribe dem.

Jeg har noget, jeg skal ha’ gjort. Jeg skal arbejde lidt med mine kasser, med mine labels. Ved nærmere eftertanke tror jeg, jeg vil lade de kasser ryge ud, ud på lossepladsen. Jeg har fået rengøringsvanvid, så væk med de overflødige ting som bare fylder op og tager unødig plads. Plads, som i stedet kan bruges til tilstedeværelse OG nærvær på samme tid!

Har du også kasser stablet op på hylderne, som trænger til at blive ryddet op?
Eller er der andet roderi, der skal tages hånd om…?

FullSizeRender

Leave a Reply

Your email address will not be published.