Category Archives: Hverdagen
Massage á la thai
QUINDELIV I THAILAND #7
Jeg har fået massage masser af gange! Som regel er jeg helt med på, hvad en full-body-massage indebærer. Men denne gang bliver jeg alligevel overrasket…
Den lille fnuglette thaikvinde tager fat. Hun trykker, gnubber, trækker, gnider, træder, vrider, smækker og slår. Kroppen ligger halvnøgen på gulvet. I starten en smule anspændt, for hvor hårdt tager hun mon fat? Vil hun tvinge mine lemmer ud i hybermobile positioner, som min krop slet ikke er i stand til at honorere? Og kan hun overhovedet finde ud af det? Sommetider får jeg en fornemmelse af, at selve det at være thaikvinde er nok til at blive certificeret massør…?!
Venter du på nogen…?
QUINDELIV I THAILAND #6
Hvordan overlever du en tur på restaurant, når du er alene?
Og hvad laver du egentlig, mens du venter på maden? Sidder du og leger med din telefon eller læser i en bog?
Hvor gør du af dine hænder? På bordet, under bordet, i skødet? Eller er de beskæftiget med at ryge den ene smøg efter den anden?
Hvor kigger du hen? Hvem kigger du på?
Hvad mon de andre gæster tænker, når du sidder dér helt mutters alene?
Overvejelserne kan være mange, men faktum er, at det rent faktisk ikke er så slemt, som dine tanker forsøger at bilde dig ind…
Og størst af alt er kærligheden…
QUINDELIV I THAILAND #5
Hun havde forberedt sig i lang tid: læst bøger, fulgt med på blogs, arbejdet i morgen-, aften- og nattevagter, sparet op, skaffet udstyr og langsomt indstillet sig fysisk og mentalt på, at nu var det nu.
Mindstepigens eventyr begyndte for snart fire måneder siden, da hun gik ud ad gadedøren. Hun havde fulgt størstedelen af de velmenende råd, familie, venner og bekendte havde delt og derfor ladet hårtørrer, glattejern, stiletter og sarte festkjoler blive hjemme. Vægten af rygsækken kunne derfor begrænses til sølle 13 kilo, – lige tilpas for en middelstærk pige, som skulle udforske livet under varmere himmelstrøg.
Imens flere kontinenter er blevet indtaget, har jeg, den tilbageladte og misundelige mor, siddet hjemme i kolde Danmark og fulgt med via lyd og billeder på diverse sociale medier.
Nogle mødre ville måske ha´ følt en lille snert af bekymring i hjertet. En angst for, hvad verden kunne finde på at udsætte deres lille uskyldige pige for. Sådan en mor er jeg åbenbart ikke.
Du har et valg!
QUINDELIV I THAILAND #1
Kender du det?
…dine tanker styrer i en retning, som er fuldstændig uhensigts-mæssig!
…du kører ud ad en tangent og får skabt uoverskuelige bekym-ringer!
…bekymringerne spænder ben for dine rationelle handlinger!
…de irrationelle handlinger får dig til at miste overblikket, – miste overblikket over en situation, som sagtens kan tackles anderledes.
For hvis du er bevidst om dit mindset, udebliver dine bekymringer og du er i stand til at handle anderledes…
Men ved du hvad?
Du har faktisk et valg!
Man ordnanerer da ikke offentligt…!
Jo, det er lige netop det, de gør – ordnanisterne!
For ellers giver det slet ikke mening for dem!
Faktisk kan det overhovedet ikke lade sig gøre at ordnanere alene. Det kræver mindst ét andet menneske tilstede i rummet, gerne flere.
Nu sidder du måske og tænker: Hvad snakker hun om??? Kan hun ikke stave???
Vær IKKE dig selv!
… i hvert fald ikke altid!
Selvværd og autencitet er positive ord. Der er godt at have et højst selvværd, for så kender du virkelig værdien af dig selv. Det er også værdifuldt at være autentisk, for så hviler du i dig selv og udsender det af dig selv, du virkelig ER i din inderste kerne.
Men hvad nu, hvis du ikke er så gennemført fantastisk i dit autentiske selv? Hvad gør du med de sider, du har i dig, som du – i virkeligheden – ikke bryder dig særlig meget om? Kan du stadig være autentisk, hvis du begrænser, lægger låg på, skjuler – måske endda fornægter – sider af dig selv?
Så svar dog!
Kender du det…?
Du modtager en sms.
Du læser den.
Du lægger din telefon fra dig.
Slut.
Så starter balladen!
For afsenderen i den anden ende er utålmodig. Sms’en er sendt. Sms’en er modtaget. Sms’en er læst. Sms’en er ubesvaret.
“Så svar dog!”, tænker den ventende sms-afsender…
Gå ud på den tynde is…
I disse dage skrives meget om det livsfarlige i at bevæge sig ud på den tynde is. Advarsler gungrer i aviser, radio, tv og på nettet. Den tynde is er usikker, – der er kæmpestor risiko for at falde igennem og blive opslugt af det iskolde mørke vand.
Men mit råd er: Gå ud på den tynde is!
Jeg gjorde det! Jeg gjorde det en lummervarm sommerdag i august. Solen skinnede fra en blå og skyfri himmel, da jeg bevægede mig ud på den tynde is. Med hjertet hamrende i halsen, sværme af sommerfugle i maven og hovedet fyldt med hvad-nu-hvis-tanker, vovede jeg mig væk fra sikker grund under fødderne, væk fra det kendte, trygge og den faste indtægt. Jeg vovede mig og ud, hvor ingen kender morgendagen.
Enhver kan regne ud, at der ikke er tale om søer med frossen overflade. Nej, den tynde is er selvfølgelig i overført betydning, ment som en metafor for at tage en chance, gribe drømmen om et andet liv og GØRE det!
Continue reading Gå ud på den tynde is…