Påskeferien er slut og den lille landsbyskole mangler atter en vikar. Jeg møder trofast op til dagens fem lektioner…

Jeg parkerer bilen og går gennem aulaen. Der vrimler med børn, småsnakkende, grinende, levende børn, som endelig er i skole igen efter en lang påskeferie. “Heeej”, råber de gennem lokalet, stimler sammen om mig, viser deres nye tøj eller nye frisurer og er allerede godt i gang med at fortælle om feriens begivenheder. Hvor er det dejligt at være i skole igen…

Lærerværelset betrædes. En kollege nyder en kop kaffe inden dagens dont, en anden lægger sidste hånd på undervisningprogrammet, en tredje kopierer, en fjerde tjekker computerlokalets ledighed… Denne dag er en helt almindelig dag på den hyggelige landsbyskole og alligevel ved vi alle, at dagen sandsynligvis bliver ekstra udfordrende. For første hverdag efter en weekend plejer at kræve tålmodighed. Og første hverdag efter en ferie plejer at kræve ekstrem tålmodighed. Urets visere bevæger sin hastigt mod klokken 8. Vi nyder de sidste elevfri minutter, inden klokken ringer og varsler klasseværelsernes udfordringer.

Jeg bevæger mig hurtigt hen i 4. klasse., hvor der står natur og teknologi på skemaet. Eleverne har fået nye pladser, kan jeg se. De fire piger sidder nu samlet, mens de fleste drenge også sidder i grupper. To drenge sidder alene.

Feriens begivenheder skal vendes. “Fortæl om jeres ferie”, opfordrer jeg. “I  må fortælle een ting hver – den bedste ting, der er sket i ferien”. En bølge af stemmer rejser sig og jeg forsøger at mane til ro. Det er svært at trænge igennem i dag til trods for klassens begrænsede størrelse. Jeg forsøger med “shyye” uden det helt store held. Jeg prøver den lydløse metode, som plejer at være et godt alternativ, nemlig at stikke en arm i vejret og vente på, at ungerne gør det samme og samtidig holder mund. Enkelte elever fanger budskabet og følger trop. Effekten er ikke registrerbar. “En af gangen”, tysser jeg og langsomt, langsomt dæmper stemmerne sig og en sky af hænder ryger i vejret. Den første elev begynder at fortælle: “Det bedste i min ferie er, at jeg har spillet computer hele tiden”. Anden elev følger hurtigt efter: “Det bedste i min ferie er, at jeg har været i svømmehallen”. Elev nummer tre, fire og fem stemmer i: “ Det bedste i min ferie er, at jeg har haft fødselsdag”, “ Det bedste i min ferie er, at jeg har kørt traktor”, “Det bedste i min ferie er … “. Ivrige drenge- og pigestemmer i et sammensurium. Mange snakker og fortæller, kun få lytter, for hvad interessant er der ved at høre, hvad de andre har oplevet?

Vi nåede ikke så meget natur- og teknologiundervisning i dag…

I tredje klasse skal der fejres fødselsdag. En af drengene har kager med, som skal deles ud. Det plejer at foregå på en helt bestemt måde: Pigerne dækker bord med tallerkener, krus, flag og servietter. Drengene placerer fødselsdagsdrengen foran tavlen og laver en flot kridttegning, hvor fødselsdagsbarnet er hovedpersonen. Arbejdsfordelingen er klar og ungerne er godt igang. Der mangler krus og jeg smutter sammen med en elev ned  på depotet for at hente nye forsyninger. Det tager max. 2 minutter. Tilbage i klassen er pigegruppen i opbrud. En af pigerne har forladt klassen i protest, for hun ville sætte tallerkenerne på bordet. En anden pige var allerede i gang. Det skaber skænderier og problemer. Efter lidt kalden og leden efter den forsvundne pige dukker hun op, siddende surmulende udenfor på en bænk. Det lykkes at få hende med tilbage i klassen og hyggen omkring bordet kan begynde. Vi synger fødselsdagssang, får råbt ni små og et stort hurra, kagerne indtages i høflig ro og orden, hvor næsten alle venter med at begynde, til fødselsdagsbarnet har sagt “værsgo”. Kun lidt vandpjaskeri med drikkekrusene forstyrrer den hyggelige fødselsdagsseance, – den surmulende pige er ved at komme ind i kampen igen.

Vi nåede ikke så meget danskundervisning i dag…

Første klasse elsker matematik og er ivrige deltagere i tavlens første matematiske udfordringer. De fleste gennemskuer lynhurtigt de nye opgavetyper og hænderne ryger i vejret, så snart svarene er klar. “Så må I gå i gang på side 29”, siger jeg. De kaster sig over plusstykkerne. En pige sidder og holder sig for ansigtet. “Han har spyttet mig i øjet”, græder hun, og peger på en af drengene. “Ne-hej, det passer ikke”, bedyrer drengen, mens han kigger væk og knækker en blyant. Pigen trøstes, drengen arbejder videre og timen fortsætter. Klassens matematikgeni er hurtigt færdig. For ham er regnearten plus det rene barnemad og han får nye udfordringer på sin ipad. Løsning af ligninger på 6. klasses niveau er mere ham. Han knokler på, løser uproblematisk de svære regnestykker og støder først på problemer, da resultatet giver en negativ værdi. Timen slutter næsten før den er begyndt. De fire dukse får hurtigt styr på oprydning og fejning af klasseværelset, inden dagens sidste lektion, rollespil, som skal foregå på sportspladsen.

Jeg trisser ned på lærerværelset og får samling på mine sager. Første dag efter weekenden er overstået og første dag efter ferien er overstået. I morgen, i morgen bygger vi de broer i natur- og teknologitimen i 4. klasse og i morgen undersøger vi Kim Fupz Aakesons forfatterskab i 3. klasse. I morgen, måske…?