Tag Archives: ensomhed

Venter du på nogen…?

Rejser, Tankespind, , ,

QUINDELIV I THAILAND #6

11696745_10208983496088935_100996402_n_opt

Hvordan overlever du en tur på restaurant, når du er alene?

Og hvad laver du egentlig, mens du venter på maden?  Sidder du og leger med din telefon eller læser i en bog?

Hvor gør du af dine hænder? På bordet, under bordet, i skødet? Eller er de beskæftiget med at ryge den ene smøg efter den anden?

Hvor kigger du hen? Hvem kigger du på?

Hvad mon de andre gæster tænker, når du sidder dér helt mutters alene?

Overvejelserne kan være mange, men faktum er, at det rent faktisk ikke er så slemt, som dine tanker forsøger at bilde dig ind…

Continue reading Venter du på nogen…? →

En som mig – ensom mig

Hverdagen, Mellem mennesker, ,

Jeg kender to personer, der med sikkerhed er ensomme. Den ene er min farmor på 90 år, som snart er den eneste overlevende i sin omgangskreds. Hun er god til at være alene, men oplever alligevel ensomhed. Men for min farmor er ensomheden ikke en grundfølelse i kroppen, som det er hos den 12-årlige dreng, jeg har mødt…

guldfisk

Jeg har mødt drengen i mit lærervikarjob. I timerne er han i klassen sammen med resten af klassekammeraterne, men i frikvartererne ser jeg ham oftest alene. Når jeg har gårdvagt plejer jeg at spørge, om han vil hjælpe mig. Hjælpe mig med at holde styr på de små, hjælpe mig med at trøste dem, som er kede af det, hjælpe mig med at løse konflikter. Han siger altid ja, hvad enten det sner, regner eller solen skinner. For hvis han ikke er sammen med mig, er han alene.

Continue reading En som mig – ensom mig →

Ensomhed, tosomhed eller huset fyldt med folk…

Hverdagen, Tankespind, , , ,

Måske er søndag morgen ikke altid som forventet…

Det er søndag. Klokken er 6.37 og det er faktisk ret uforståeligt, at jeg vågner allerede. Det blev halvsent i går… Vi hyggede med nogle venner, indtog lækker fiskeret, drak afkølet hvidvin, spiste syrligsød dessert og drak stempelkandekaffe…  Hvorfor vågner jeg så allerede nu? Kan det tænkes, at det er fordi sønnen klokken 6.35 kom listende ind på “sit” værelse efter en tur i byen? Han, der faktisk er flyttet hjemmefra, men som liiige skal have tag over hovedet mellem det Caribiske eventyr og voksenlivet?

Jeg lister ned i stuen. Mon yngstedatteren er kommet hjem? Jo, cyklen står på sin plads og venindens ligeså… Man smider jo ikke pigen ud, når nu hun bare lige venter på at have penge nok på sin opsparing til en jordomrejse lige om lidt, vel?!

Continue reading Ensomhed, tosomhed eller huset fyldt med folk… →