En som mig – ensom mig

Jeg kender to personer, der med sikkerhed er ensomme. Den ene er min farmor på 90 år, som snart er den eneste overlevende i sin omgangskreds. Hun er god til at være alene, men oplever alligevel ensomhed. Men for min farmor er ensomheden ikke en grundfølelse i kroppen, som det er hos den 12-årlige dreng, jeg har mødt…

guldfisk

Jeg har mødt drengen i mit lærervikarjob. I timerne er han i klassen sammen med resten af klassekammeraterne, men i frikvartererne ser jeg ham oftest alene. Når jeg har gårdvagt plejer jeg at spørge, om han vil hjælpe mig. Hjælpe mig med at holde styr på de små, hjælpe mig med at trøste dem, som er kede af det, hjælpe mig med at løse konflikter. Han siger altid ja, hvad enten det sner, regner eller solen skinner. For hvis han ikke er sammen med mig, er han alene.

Han er hyggelig at gå sammen med. Han er snakkesalig og åben og fortæller gerne om sine drømme og planer for fremtiden. Han hjælper fint til  med de små og er god til at spotte dem, som leger alene og ser triste ud.

En dag gik vi rundt på naturlegepladsen. Vi gik og småsnakkede om løst og fast og han spørger mig:
“Er du nogensinde ensom?”.
Jeg ved jo godt, hvorfor han spørger mig og er nødt til at tænke lidt over mit svar. For sandheden er faktisk, at jeg kun få gange i mit liv har følt ensomheden. Alligevel stak jeg ham en lille hvid løgn. “Ja”, sagde jeg, “det er alle mennesker ind imellem”.

IMG_1472ensomhed citat 2

Og så begyndte vi at snakke om ham. Snakke om hans overvældende ensomhedfølelse. For han føler sig ensom hver evig eneste dag. Han føler sig ensom i sin familie. Han føler sig ensom i sin fritid. I skolen føler han sig ensom i timerne, men værst af alt er frikvartererne. Han ser på de andre. Ser, at alle har mindst een at være sammen med. Ser, at de andre snakker, leger, spiller bold, kører løbehjul, – bare er SAMMEN med nogen. Hvordan skal jeg hjælpe sådan en dreng?

Jeg ved, at når han har den grundfølelse, har han ikke mange resourcer at trække på. Han bobler ikke over af selvtillid og hans selvværd er lavt. Alligevel bliver det noget om ‘at tage initiativ’, jeg siger til ham. Siger, at han kan prøve at spørge de andre, om han kan være med i legen. Måske endda selv foreslå en leg eller en aktivitet, som de andre kan melde ind på, vel vidende, at det jo netop er DET, han ikke magter. For hvad, hvis de siger nej? Det “nej” virker 10 gange så hårdt for drengen, hvis grundfølelse er ensomhed. Jeg kan klare et nej. Jeg kan klare 10 nej’er, for min grundfølelse er en tro på, at jeg er god nok, som jeg er.

art ab

“Hvad gør du, når du føler dig ensom”, spørger drengen.
“Så tænker jeg over, hvad jeg har lyst til at lave. Måske har jeg lyst til at se en film i biografen. Og så ringer jeg til en eller flere jeg kender og spørger, om de vil med mig i biografen”
“Jeg vil godt med i biografen, hvis du ringer til mig”, siger drengen, mens klokken lyder i baggrunden. Frikvarteret er slut og ligeledes er vores lille snak om ensomhed.

Jeg synes ikke, jeg tacklede hans råb om hjælp ret godt. For i morgen er han stadig alene i frikvartererne. Jeg dulmede ensomhedsfølelsen for en stund, men hvad betyder 20 minutter ud af en hel dag på over 1400 minutter?

Hvordan skulle jeg ha’ hjulpet drengen?ensomhed 3
Hvad ville du ha’ gjort?

I denne uge har DR fokus på ensomhed og vigtigheden af at bryde tavsheden om ensomhed. Læs også med på psykiatrifonden og test evt. din viden om ensomhed

Leave a Reply

Your email address will not be published.