Jeg har det lidt dobbelt med mindfulness. På den ene side har jeg det godt med ideen om at være 100% tilstede i nuet. Men på den anden side synes jeg, at mindfulness-mennesker kan virke lidt sære og en smule frelste. Ikke desto mindre er jeg nu selv begyndt rejsen mod at blive sær…
Sommetider kommer jeg til at putte folk i kasser. Jeg sætter labels på kasserne, som beskriver indholdet i kasserne. Ordene bliver ofte meget generaliserende. De er ikke nødvendigvis negative, men selvfølgelig meget fordomsfulde. Jeg har kasser med folkedansere, bøsser, grækere, mindfullness-dyrkere og mange flere. På min kasse med folk, som praktiserer mindfulness står fx ordene: Mindfulness-folkene er sære, virker lidt “frelste” og smiler overbærende til os andre, som har de opnået en indsigt, vi andre ikke kender til…