Tag Archives: Grønland

Helikopteren – lydbillede #2

En på opleveren, Hverdagen, Kultur, Rejser, , ,

Det at bo på en lille ø er noget ganske særligt. I Danmark betyder det oftest et lille samfund, masser af strand og gode muligheder for vandaktiviteter. Tit tiltrækker de små øer også massevis af turister, som vil opleve den ganske særlige ø-stemning, der tit følger med ø-miljøet. 

Uummannaq er også en ø og den lille ø opfylder meget godt ovenstående, bortset fra stranden. Der er små bugter med sandfyldte strande, med jeg har endnu ikke set nogen bade derfra. Men fornemmelsen af strand er da tilstede. Vandaktiviteterne begrænser sig også til sejlture i motoriserede både med eller uden fangst for øje. 

Continue reading Helikopteren – lydbillede #2 →

Julemandens Hus

En på opleveren, Motion, Rejser, , , , , ,

TREKKING I GRØNLAND #3 – Julemandens Hus i Uummannaq

Jeg mødte Kirsten i Qaarsut Lufthavn, hvor vi sammen ventede på helikopteren til Uummannaq. Hun er medicinstuderende og på vej i praktik på sundhedscentret på øen. 

Der skal ikke meget til, at vi rejsende har noget tilfælles:

  • Vi er danskere
  • Vi taler samme sprog
  • Vi skal samme sted hen
  • Vi rejser ikke som turister

…og så er den forbindelse nærmest etableret. 

Kirsten og jeg skiltes i lufthavnen med et “vi ses”, overbeviste om, at med så lille en by, kunne vi ikke undgå at rende ind i hinanden. Der gik da heller ikke mange dage, før jeg igen mødte Kirsten og vi var begge ivrige efter at komme ud at vandre i fjeldene. 

Continue reading Julemandens Hus →

Hittebarnet i Uummannaq

Kultur, Rejser,

En gang for mange mange år siden, da børnehjemmet næsten lige var blevet bygget, skete der noget ganske særligt. En nat i december, den mørkeste måned på året, hørtes en hjerteskærende lyd. Det var en tidlig søndag morgen, hvor alle ellers plejede at sove lidt længere end sædvanligt. Men ikke denne morgen. Denne morgen vågnede alle af lyden af en klynkende lyd, spædbarnegråd. Alle vidste, at det yngste barn på børnehjemmet var 6 år og de kunne slet forstå, hvor lyden kom fra…

Både børn og voksne ledte højt og lavt og til sidst fandt de frem til den ulykkelige lyds ejermand. De fandt en kær lille baby svøbt i sælskind på børnehjemmets trappetrin. De tog straks det lille menneske ind i varmen i ly for sne og kulde. De varmede og badede det lille barn og gav det smukke klæder på. 

 

Julemandens sommerhus i Uummannaq
Julemandens sommerhus i Uummannaq

Continue reading Hittebarnet i Uummannaq →

At jobbe på børnehjemmet

Hverdagen, Kultur, Rejser, , , ,

Måske er det en 8 timers vagt, måske er du med det næste døgn, så arbejdstiden hedder 25 timer. Personalet er en blanding af rutinerede og nyere tilkomne og et mix af danskere og grønlændere. Der er også en franskmand, en filippiner og en venezuelaner.

Der er altid noget at gøre, for der er både pædagogiske og praktiske opgaver, præcis som i en helt almindelig familie. Børnene hjælper til og har opgaver, der får hele moletjavsen til at hænge sammen og få børnehjemmet til at være et reelt hjem. Pligter og kærlig omsorg går hånd i hånd. Det samme gør fritid til vil-ting og bunden tid til skal-ting.

Continue reading At jobbe på børnehjemmet →

Hundeflokken – lydbillede #1

Diverse, Kultur, Rejser, , ,

De står i flokke af 8-12. Raslende jernkæder er fæstnet til båndet, de bærer om halsen. I klippen er hamret solide øskner, som fastholder dem i behørig afstand fra hinanden, fra stier, mennesker betræder. Små huse sikrer dem læ for vind og nedbør.

Continue reading Hundeflokken – lydbillede #1 →

Børnehjem – et hjem for børn

Mellem mennesker, Rejser, ,

Sproget skifter mellem grønlandsk, dansk og engelsk og kun få personaler navigerer uproblematisk på alle tre sprog. Det gør alle de store børn til gengæld og de veksler intuitivt mellem de tre sprog, alt efter, hvem af de voksne, de kommunikerer med. 

Jeg begår mig på både dansk og engelsk, men den grønlandske nød, er endnu ikke knækket. Personalet er en god blanding af danskere og grønlændere og et par enkelte franskmænd. Derfor også engelsk. 

De to kulturer supplerer hinanden suverænt godt, for det som danskerne mangler i kultur- og traditionsforståelse bliver den platform grønlænderne bygger. Continue reading Børnehjem – et hjem for børn →

Mødet med Uummannaq

En på opleveren, Kultur, Rejser, , , ,

Der var stadig sne, da vi landede på Uummannaq. Ikke meget, men den sidste rest af vinter omfavnede både ø og by. Langs de smalle asfaltveje lå grålige bunker af vinterens sne og hver en klippefordybning var fyldt op til renden med lag på lag af den hvide nedbør.

Den lille havn i byens centrum var stadig dækket af en tyk is, som gjorde færden til vands umulig eller i hvert fald besværlig for de mindste både. Aktiviteten i havnen er alligevel høj, for den tykke is gør det muligt at gå frem og tilbage med ting til og fra bådene. Der bliver ryddet op, ordnet, istandgjort for at være klar den dag isen atter revner, smelter og forsvinder og levner plads til fiskeri og transport til og fra øen. 

Continue reading Mødet med Uummannaq →

Den første gang

En på opleveren, Rejser,

Det er helt særligt at rejse til og i Grønland, fordi du ikke kan regne med at nå dit mål i første hug. Grønland ligger i det Arktiske område af verden. Altså er der mere kulde end varme, flere klipper end jord og mere sne, is og vand end veje. 

Det betyder, at du ikke bare lige sætter dig i din bil og kører de 411 km, der er mellem Kangerlussuaq (hvor du lander efter afgang fra Danmark) og Uummannaq (som er min slutdestination). Nej, det kræver intet mindre end tre flyrejser og en helikopterflyvning at komme frem. 

Og her kommer så endnu en spændende premiereoplevelse: første-gang-jeg-flyver-helikopter!

Continue reading Den første gang →

Testfarcen

Rejser, Tankespind

Endelig kom dagen, hvor vi skulle tjekkes for Corona efter 6 dage i karantæne. Jeppe og jeg var så heldige at få tid allerede klokken 10 mandag morgen – der var jo lukket i weekenden. Vores videre rejse fortsatte efter 3 timer, så PCR-testens resultat var ret afgørende for, om planen holdt (troede vi!).

Vi gik fra hotellet i rigtig god tid i for at give personalet på hospitalet de bedst mulige betingelser for at nå både at teste og analysere. 

Et telt var opstillet med tydeligt “Coronatest” og som minutterne gik, var vi heller ikke i tvivl om, at det var her, det skulle ske. Flere og flere folk kom til, alle iført mundbind og supergode til at holde afstand. Vi var vist ikke de eneste, der skulle testes.

Continue reading Testfarcen →