Tag Archives: munke

The Golden Buddha vol. 1

QUINDELIV I THAILAND #3

DSC_5462 (1)_opt

Han sidder på stolen.  Overkroppen er bar og hænderne let foldede som symbol på den endnu u-udsprungne  lotusblomst. Issen er glat som en barnenumse, – ikke et hår er efterladt. Selv de mørke, smukke øjenbryn har måtte vige for barberknivens skarpe blad.

På skift har venner og familiemedlemmer hjulpet med klargøringen af den unge mand. En efter en har de taget saksen i hånden og forsigtigt klippet en lille tot af drengens sorte, kraftige hårpragt.  Endnu har han meget hår på hovedet, men en mand griber en barberkniv og skærer det sidste hår af helt nede ved roden. Små blodige sår indikerer, at barberingen efterhånden er så tæt, at kun et ganske tyndt hudlag beskytter den blottede isse. 

12804272_10208949194471416_2114034540_n (2)_opt12804128_10208949039707547_1719002165_n (1)_opt (1)

En kvinde blander en gul-grøn masse i en lille skål. Rører, til den er helt ensartet, for derefter at påføre pastaen på den unge mands krop og ansigt. Hver en lille fordybning, sprække og revne fyldes ud og  efterlader ham smuk, – smuk og gylden som en gud.

Continue reading The Golden Buddha vol. 1