Tag Archives: Thailand
Bo billigt og godt i Thailand
QUINDELIV I THAILAND #9
NB! Dette indlæg er IKKE sponsoreret…! Jeg ønsker bare at hjælpe andre til samme gode oplevelser, som jeg selv har fået 🙂
Jeg har fået mange henvendelser efter mine sidste blogindlæg…
Folk er nysgerrige efter, hvor i Thailand, det er muligt at finde en så velsignet fred, ro og idyl og så samtidig have adgang til virkelig autentiske thailandske oplevelser. Jeg oplever, at de lokale thaiboere husker mig, hilser og spørger ind til mig. Det fortæller, at jeg ikke bare er én i mængden. Mængden eksisterer nemlig ikke her, – for min nufundne perle ligger i det uopdagede Thailand, som ikke annonceres i rejsekatalogerne.
10 måder at motionere i havet
QUINDELIV I THAILAND #8
Som den opmærksomme læser sikkert allerede har regnet ud, har Thailand været mit “hjem” de sidste 4-5 uger. Det er mega fedt!
Kroppen nyder solen, varmen, havet, maden, atmosfæren, tempoet, indtrykkene, menneskene… – ja, ALT!
Men ind imellem bliver den også ufattelig rastløs, kroppen. Og hvad er så bedre end at komme rastløsheden imøde og give kroppen de udfordringer, den higer efter?
Heldigvis ligger mulighederne lige for mine fødder, så her får du 10 gode forslag til motion i havet – det meste endda både gratis og muligt at gøre helt alene… Og du behøver absolut ikke at være i Thailand for at kaste dig ud i aktiviteterne…
Continue reading 10 måder at motionere i havet
Massage á la thai
QUINDELIV I THAILAND #7
Jeg har fået massage masser af gange! Som regel er jeg helt med på, hvad en full-body-massage indebærer. Men denne gang bliver jeg alligevel overrasket…
Den lille fnuglette thaikvinde tager fat. Hun trykker, gnubber, trækker, gnider, træder, vrider, smækker og slår. Kroppen ligger halvnøgen på gulvet. I starten en smule anspændt, for hvor hårdt tager hun mon fat? Vil hun tvinge mine lemmer ud i hybermobile positioner, som min krop slet ikke er i stand til at honorere? Og kan hun overhovedet finde ud af det? Sommetider får jeg en fornemmelse af, at selve det at være thaikvinde er nok til at blive certificeret massør…?!
Og størst af alt er kærligheden…
QUINDELIV I THAILAND #5
Hun havde forberedt sig i lang tid: læst bøger, fulgt med på blogs, arbejdet i morgen-, aften- og nattevagter, sparet op, skaffet udstyr og langsomt indstillet sig fysisk og mentalt på, at nu var det nu.
Mindstepigens eventyr begyndte for snart fire måneder siden, da hun gik ud ad gadedøren. Hun havde fulgt størstedelen af de velmenende råd, familie, venner og bekendte havde delt og derfor ladet hårtørrer, glattejern, stiletter og sarte festkjoler blive hjemme. Vægten af rygsækken kunne derfor begrænses til sølle 13 kilo, – lige tilpas for en middelstærk pige, som skulle udforske livet under varmere himmelstrøg.
Imens flere kontinenter er blevet indtaget, har jeg, den tilbageladte og misundelige mor, siddet hjemme i kolde Danmark og fulgt med via lyd og billeder på diverse sociale medier.
Nogle mødre ville måske ha´ følt en lille snert af bekymring i hjertet. En angst for, hvad verden kunne finde på at udsætte deres lille uskyldige pige for. Sådan en mor er jeg åbenbart ikke.
The Golden Buddha vol. 2
QUINDELIV I THAILAND #4
Den rituelle handling er i virkeligheden begyndt for ti dage siden. Og først om 21 dage slutter den igen. For så længe skal den unge mand isoleres fra sin familie og kæreste og bo i templet sammen med de fastboende munke. Han skal leve af almisser og befolkningens gavmildhed og selvfølgelig både bede og meditere flere gange om dagen.
Den unge mand er Nams nevø. Har er i 20’erne og er netop blevet færdig som jurist. Nu er tiden inde til at føre ham gennem den traditionelle begivenhed, “Ny Buddha”, som alle thailandske drenge gennemgår på den ene eller den anden måde. Med fest eller uden fest, men med kronragningsritual, klædedragt og ceremoni i templet.
I denne familie er det MED fest. Ikke en lille fest, som holdes i familiens skød. Heller ikke en lidt større fest, hvor naboer og venner inviteres med. Nej, skal der være fest, så lad der være fest… Forhåbningen er, at 600-700 mennesker dukker op.
The Golden Buddha vol. 1
QUINDELIV I THAILAND #3
Han sidder på stolen. Overkroppen er bar og hænderne let foldede som symbol på den endnu u-udsprungne lotusblomst. Issen er glat som en barnenumse, – ikke et hår er efterladt. Selv de mørke, smukke øjenbryn har måtte vige for barberknivens skarpe blad.
På skift har venner og familiemedlemmer hjulpet med klargøringen af den unge mand. En efter en har de taget saksen i hånden og forsigtigt klippet en lille tot af drengens sorte, kraftige hårpragt. Endnu har han meget hår på hovedet, men en mand griber en barberkniv og skærer det sidste hår af helt nede ved roden. Små blodige sår indikerer, at barberingen efterhånden er så tæt, at kun et ganske tyndt hudlag beskytter den blottede isse.
En kvinde blander en gul-grøn masse i en lille skål. Rører, til den er helt ensartet, for derefter at påføre pastaen på den unge mands krop og ansigt. Hver en lille fordybning, sprække og revne fyldes ud og efterlader ham smuk, – smuk og gylden som en gud.
Lyt – mærk – vær…
QUINDELIV I THAILAND #2
Jeg er i Thailand.
Arbejder, nyder og registrerer.
Er tilstede og bemærker, – opfatter, hvordan dagen skrider frem…
Naturen har sit helt eget ur og døgnets naturlige lyde fortæller mig, om dagen gryr eller skumringen er nær.
Det er tidlig morgen. Mørket ligger stadig som en tung dyne over dagen og solen er endnu ikke stået op. Naturen vågner så småt. Fra naboens palmelund lyder spredte hanegal. Én hane starter, mens en anden svarer. Andre falder ind, blander sig og fortæller om den forgangne nats drømme eller planerne for den kommende dag. Lufter måske nervøsiteten for morgendagens hanekamp, deler frygten for barberbladenes skarpe snit under den smukke blanke fjerdragt. Diskuterer uvisheden om livets afslutning og dødens komme.
Alene på farten… – igen!
Så er nedtællingen begyndt…
Om 18 dage pakker jeg min rygsæk!
Om 19 dage tager jeg til lufthavnen!
Om 20 dage lander jeg i Thailand!
Og om mere end 55 dage er jeg tilbage i Danmark igen…
Endnu engang står der kun mit navn på billetten.
Endnu engang skal jeg trækkes med mit eget selskab.
Endnu engang møder jeg fuld forståelse fra kæreste, familie og venner.
Jeg føler mig priviligeret. Heldig.