QUINDELIV I THAILAND #3

Han sidder på stolen.  Overkroppen er bar og hænderne let foldede som symbol på den endnu u-udsprungne  lotusblomst. Issen er glat som en barnenumse, – ikke et hår er efterladt. Selv de mørke, smukke øjenbryn har måtte vige for barberknivens skarpe blad.

På skift har venner og familiemedlemmer hjulpet med klargøringen af den unge mand. En efter en har de taget saksen i hånden og forsigtigt klippet en lille tot af drengens sorte, kraftige hårpragt.  Endnu har han meget hår på hovedet, men en mand griber en barberkniv og skærer det sidste hår af helt nede ved roden. Små blodige sår indikerer, at barberingen efterhånden er så tæt, at kun et ganske tyndt hudlag beskytter den blottede isse. 

En kvinde blander en gul-grøn masse i en lille skål. Rører, til den er helt ensartet, for derefter at påføre pastaen på den unge mands krop og ansigt. Hver en lille fordybning, sprække og revne fyldes ud og  efterlader ham smuk, – smuk og gylden som en gud.

Han forsvinder i et kort øjeblik, men dukker snart frem igen, nu iført en hvid broderet klædedragt. Tykke guldkæder hænger ham tungt om halsen og på hovedet bærer han et løst klæde.

Han bevæger sig langsom hen mod måtten, som ligger udfoldet på græsplænen. Familiens ældste sidder linet op langs måttens kant. Omhyggelig affører han sig sine sko, inden han betræder måtten, – knæler, mens han majestætisk holder en buket lotusblomster mellem sine hænder. De hårde knopper har endnu ikke foldet sig ud og vist deres fulde potentiale. Blomsten er endnu spæd og ufærdig, præcis som den unge mand.

Den unge “Ny Buddha” bukker for familiens ældste. Bøjer sig dybt mod jorden og viser, en efter en, familiemedlemmerne ære og dyb respekt.

Den gyldne levende “Ny Buddha” skal indvies af munkene i byens tempel. Turen til templet foregår på ladet af en smukt pyntet bil. Den er blevet pudset og poleret og ikke en ridse eller et støvfnug forstyrrer det perfekte finish. De to dygtige pyntekvinder kan virkelig deres kram. Det er svært at se, at de lette gule-, grønne- og orangefarvede stofdraperinger og smukke rosetter få timer forinden blot var lange strimler af sammenkrøllet stof, skødesløst pillet ud af store sorte plastsække.

Foruden den levende, gyldne “Ny Buddha” er der kun plads til de allervigtigste familiemedlemmer på ladet. En lang procession af biler følger lige i halen af den pyntede bil. Som nummer to i rækken er orkester-vognen – en  vogn på hjul med kæmpestore højttalere og lydanlæg i front. Trommeslageren sidder på ladet med sit trommesæt, mens bassister, guitarister, keyboardspillere og sangere går ved siden af.

Få kilometer fra templet standser optoget og musikken spiller op til dans. Vejen afspærres og folk stimler sammen. Der danses, hygges, grines, drikkes øl, vand og sodavand. Lige nu står solen allerhøjest på himlen og det er nødvendigt at værne sig mod dens brændende stråler. Værtsfamilien har sørget for bredskyggede hatte til alle gæster, samt servietter til at duppe den værste sved af panden, brystet og kroppen. Når den stegende sol stikker for voldsomt, har  kvinderne straks en hvid pasta klar. Babypudder og vand blandes sammen og påfører med rund hånd kinder, hals og bryst. På den måde beskyttes den sarte hud mod de kraftige uv-stråler. 

Både mænd og kvinder bevæger sig i takt til den skingre thai-musik. Nogle gi’r den virkelig gas, men de fleste vugger stille afsted med blide svaj i hofterne. Den stakkels Buddha-lignende unge mand sidder stiv, og tilsyneladende uberørt af varmen, til offentligt skue på ladet af den pyntede bil. Festen er til ære for ham, mens hans rolle er passiv.

Optoget er to timer om at nå templet. Folk hygger sig og det mobile dansegulvet er til stadighed fyldt. Nogle danser hele den lange vej, mens andre vælger at trække ind i skyggen og tage et lille hvil.

Tempelpladsen er, i dagens anledning, omdannet til markedsplads, hvor lune retter, kolde juicer og diverse snacks tilbydes de svedende gæster. Vi er ikke alene, for 10-12 øvrige Buddha-selskaber er stimlet sammen på pladsen foran tempelindgangen. Musikken fra flere mobile orkestervogne  blandes i en kakofonisk larm. Der er trængsel, især på de skyggefulde spots under træer og udhæng.  

Før templet betrædes, skal den unge mand vandre tre gange rundt om bygningen med sin nærmeste familie i en hale efter sig. Inde i templet sidder folk og venter. 

Endnu et af ceremoniens højdepunkt sættes igang. To kæmpekurve fyldt med smukt indpakkede lykkemønter kastes ud til horden af folk, som er samlet foran templet. Børn, unge, voksne og gamle kæmper om at få flest mulige lykkepakker.

Da de to kurve er tomme, fortrækker den “Ny Buddha” til templet. Husker i forbifarten den vigtige detalje: At lade fingerspidserne berøre overkanten af templets indgangsparti. De stærkeste familiemedlemmer tager fat om den “Ny Buddhas” ben og, i fællesskab, løfter de ham op, lige præcis højt nok til at udføre det vigtige ritual.

I templet sidder to rækker af munke klædt i traditionelle orangefarvede stykker af stof viklet omkring kroppen. Det er disse munke, som skal lede ceremonien i templet for de 10-12 unge drenge og deres allernærmeste familiemedlemmer. Vi resterende hundredevis af gæster tager hjem igen og afventer de festivitas, der skal løbe af stablen, kort før mørket falder på.

(fortsættes i “The Golden Buddha vol. 2”…)