Jeg har det lidt dobbelt med mindfulness. På den ene side har jeg det godt med ideen om at være 100% tilstede i nuet. Men på den anden side synes jeg, at mindfulness-mennesker kan virke lidt sære og en smule frelste. Ikke desto mindre er jeg nu selv begyndt rejsen mod at blive sær…
Sommetider kommer jeg til at putte folk i kasser. Jeg sætter labels på kasserne, som beskriver indholdet i kasserne. Ordene bliver ofte meget generaliserende. De er ikke nødvendigvis negative, men selvfølgelig meget fordomsfulde. Jeg har kasser med folkedansere, bøsser, grækere, mindfullness-dyrkere og mange flere. På min kasse med folk, som praktiserer mindfulness står fx ordene: Mindfulness-folkene er sære, virker lidt “frelste” og smiler overbærende til os andre, som har de opnået en indsigt, vi andre ikke kender til…
Facebook er en fast del af mange menneskers liv. Jeg bruger selv facebook og er for tiden ved at få svip af venners delinger af forskellige tests og deres personlige testresultater…
Nogle har et kontrolleret forhold til “fjæsbogen” og bruger den til at holde kontakten med venner og bekendte, dele vigtige livsbegivenheder, følge med i forskellige arrangementer osv. Andre lever deres liv på facebook og bruger oceaner af tid på ligegyldige ting, fx diverse tests om alder, navnebetydning, dødsdatoen, grammatiknørdethed, samt at finde sine fremtrædende personlige egenskaber. I den forgangne uge er jeg stødt på alle de nævnte tests og jeg undres over, hvad folk bruger dem til?!
– Det kan næppe være selvindsigt? – Heller ikke selvudvikling?! – Svarer det bare til at læse dagens horoskop i Metroxpress? Læst og glemt…?
Påskeferien er slut og den lille landsbyskole mangler atter en vikar. Jeg møder trofast op til dagens fem lektioner…
Jeg parkerer bilen og går gennem aulaen. Der vrimler med børn, småsnakkende, grinende, levende børn, som endelig er i skole igen efter en lang påskeferie. “Heeej”, råber de gennem lokalet, stimler sammen om mig, viser deres nye tøj eller nye frisurer og er allerede godt i gang med at fortælle om feriens begivenheder. Hvor er det dejligt at være i skole igen…
Lærerværelset betrædes. En kollege nyder en kop kaffe inden dagens dont, en anden lægger sidste hånd på undervisningprogrammet, en tredje kopierer, en fjerde tjekker computerlokalets ledighed… Denne dag er en helt almindelig dag på den hyggelige landsbyskole og alligevel ved vi alle, at dagen sandsynligvis bliver ekstra udfordrende. For første hverdag efter en weekend plejer at kræve tålmodighed. Og første hverdag efter en ferie plejer at kræve ekstrem tålmodighed. Urets visere bevæger sin hastigt mod klokken 8. Vi nyder de sidste elevfri minutter, inden klokken ringer og varsler klasseværelsernes udfordringer.
Jeg har altid følt mig fri og ikke særlig blufærdig, hvis jeg selv skal sige det. Men mit frisind blev dælme sat på en prøve på ferien i Frankrig
Jeg sover nøgen om natten!
Jeg går fra badet til soveværelset UDEN tøj på efter morgenbadet!
Jeg skifter til bikinien på stranden uden det helt store håndklædeshow (dog meget disket!)
Jeg lå engang topløs på stranden (…godt nok tilbage i 1980’erne, men det tæller vel også?!)
Kort sagt: Jeg er IKKE hæmmet, hvad angår nøgenhed OVERHOVEDET – troede jeg…!!! Men det blev så sandelig sat på prøve på vores ferie i Frankrig, skal jeg da lige love for…
Min veninde havde godt nok fortalt mig det: Hun solbader nøgen i feriehuset i Frankrig! Hun bader også nøgen i poolen i feriehuset i Frankrig! Og ikke nok med det – kæresten gør det også! Men frisindet som jeg er, tænkte jeg blot, at det da slet ikke var noget problem for mig. Jeg har det jo selv på samme måde med nøgenhed…
Vi, min veninde og hendes kæreste, kæresten min og jeg selv, ankom til feriehuset i Frankrig hen under aften. Vi fik aftensmad, drak et glas vin og hyggede. Solen var gået ned og det var for sent at solbade og for koldt med en dukkert i poolen.
Men næste morgen så det helt anderledes ud. Solen skinnede fra en skyfri himmel, poolens vandtemperatur var nået op på 24 grader og min venindes kæreste plaskede allerede rundt i poolen og nød det. Hvor hyggeligt, synes jeg, – ganske ferieagtigt, naturligt og livsbekræftende.. Lige indtil jeg blev konfronteret med min egen blufærdighed, for manden var jo NØGEN! Hvor kigger man hen, når en nøgen mand kommer op af bassinet? Der hænger jo lissom noget der, mellem benene, som bare stjæler al opmærksomheden… Jeg sad selv godt beskyttet under min nederdel og min top. Er det virkelig nødvendigt at kigge på personen, man taler med? Behøver man overhovedet sidde udenfor i det skønne vejr?
Jeg synes, jeg tacklede det! Jeg synes, jeg tacklede det ok! Men pludselig blev jeg dobbelt konfronteret med min rædsomme blufærdighed, da både kæresten min OG veninden også smed tøjet for næsen af “gammeltanten” her. Og der sad jeg, alene tilbage med mit “frisind”, som ikke rakte meget længere end til nøgenhed alene med mig selv…
Jeg kunne vælge mellem to ting:
At fortsætte med at gemme mig væk under bikini og håndklæde, eller…
At følge trop, smide tøjet og lade som om, jeg var vældig komfortabel med nøgenheden…
Nej, det passer faktisk ikke! Jeg kunne vælge en tredje mulighed, nemlig den, jeg valgte: At give en smule slip på mig selv, smide bikinitoppen, men beholde trussen på, ligesom i “gamle” dage. God løsning, tænkte jeg og slængede mig, så naturligt som muligt, topløs i solsengen.
Jeg var irriteret på mig selv! Jeg misundte dem deres naturlige forhold til den nøgne krop. Jeg mindede mig selv om, hvor træls det var med strammende bikinistropper og vinterhvide markeringer på en lækker solbrun krop. Jeg huskede endda fornemmelsen af frihed, når kroppen bevægede sig havfrueagtigt, nøgen og helt fri rundt i vandet… Jeg kæmpede en indre kamp for at overvinde min blufærdighed…
Endelig! På fjerdedagen kom forløsningen!
Vi var taget på tur til det smukke naturområde “Les Gorges de Pennafort”. Vi parkerede bilen og begav os afsted i den tætbevoksede skov og ned i den dybe kløft. Vi vandrede ad smalle stier, klatrede op ad stejle skrænter, ned ad glatte bjergsider og krydsede den brusende bjergflod flere gange, hoppende fra sten til sten. Naturen havde så utrolig meget at byde på, især da vi nåede frem til et lille vandfald, som væltede ned og fyldte flere naturlige pools med klart, frisk vand direkte fra de omgivende høje bjerge. Blufærdighed forsvandt som dug for solen på denne naturperle langt fra al civilisation. For intet var mere naturligt end at smide hver en stump tøj og hoppe i det iskolde vand ‘splitter Kong Hans’. Kroppen kunne ikke andet end fremstå helt som Vorherre har skabt den i dette uspolerede og naturskønne paradis! Kun ganske kort passere en tanke mit hoved og forstyrrede naturens naturlighed: Huskede jeg at trimme trekanten i går…?
Jeg fik bekæmpet min indgroede blufærdighed, som jeg forsvor, jeg ikke led af. Men jeg er vist ikke nået til at være 100% “ublufærdig” endnu…?!
Hvordan trives din blufærdighed?
Har du det fint med nøgenhed?
Bilen skal på værksted på torsdag! Det er der sådan set ikke noget specielt ved.
Det er mere det, som går forud for værkstedsbesøget, som er bekymrende, synes kæresten min…
Når jeg sætter mig ind bag rattet i Seat’en, er der er altid mindst en lampe på instrumentbrættet, som lyser. Det skal den sådan set også, for det er den grønne signallampe for, at kørelyset er tændt, der siger “alt ok”.
Værre er det med den gule lampe med et billede af forruden og en stråle. Det betyder vist noget med rudevask, eller sådan noget?! Hver gang jeg starter bilen ser alt fint ud, men pludselig lyder en høj biiip-lyd, som lige minder om – endnu engang – at sprinklervæskebeholderen er tom. Det har den været en rum tid, men det viser sig faktisk, at bilen fungerer ganske udmærket uden sprinklervæske i beholderen. Det blir jo også regnvejr ind imellem, ikk!
Det er søndag. Klokken er 6.37 og det er faktisk ret uforståeligt, at jeg vågner allerede. Det blev halvsent i går… Vi hyggede med nogle venner, indtog lækker fiskeret, drak afkølet hvidvin, spiste syrligsød dessert og drak stempelkandekaffe… Hvorfor vågner jeg så allerede nu? Kan det tænkes, at det er fordi sønnen klokken 6.35 kom listende ind på “sit” værelse efter en tur i byen? Han, der faktisk er flyttet hjemmefra, men som liiige skal have tag over hovedet mellem det Caribiske eventyr og voksenlivet?
Jeg lister ned i stuen. Mon yngstedatteren er kommet hjem? Jo, cyklen står på sin plads og venindens ligeså… Man smider jo ikke pigen ud, når nu hun bare lige venter på at have penge nok på sin opsparing til en jordomrejse lige om lidt, vel?!
