I dag er det Mors Dag. Jeg har altid forsøgt at lære mine børn at være kritiske overfor de utallige kommercielle bølger, som er af styret af profit.
Men gælder det også lige i dag…?

For mange år siden var tamagotchi’er det helt store hit blandt børn. Denne minicomputer, som er på størrelse med en fem-krone, simulerer et kæledyr, der skal passes og plejes med mad, sengetider, toilettider osv. “Dyret” skulle passes i døgndrift og dets behov dækkes indenfor en kort tidsramme for at give det de mest optimale livsbetingelser. Meget imod min vilje fik min ældste datter sådan et “kæledyr” og jeg forbandede det hver evig eneste dag. Hun fik ikke sin nattesøvn, for “dyret” skulle pludselig tisse midt om natten. Om dagen kom “dyret” med i skole, men også her brød dets pludseligt opståede behov ind i skoledagen og vel nok også indlæringen?! Heldigvis ebbede interessen ud hurtigt og “dyret” led en stille død i skrivebordsskuffen.

Tamagotshi’en er blot een af mange “diller”, der i tidens løb har vundet indpas på legetøjsmarkedet. Sidenhen har det bl.a. været Pokemon, caps, Pez, Street Sharks, Liga-kort og senest de nærmest samfundsordensforstyrrende dyrekort fra Dansk Supermarked. Fælles for dem er, at de er kortvarige og mere eller mindre fantasiløse. Desuden skaber de et ønske om den komplette samling hos børnene, som markedsøkonomiske kræfter lever stort på. Jeg forsøgte at overbevise mine børn om, at det var meget bedre at bygge huler i træerne eller spille bold og ikke bruge surt optjente lommepenge på det “bras”. Tamagotchi’en måtte være mere end nok.

Status: Det lykkedes vist meget godt at bevidstgøre mine unger om det profitstyrede legetøjsmarked…

Da legetøjs-æraen sluttede, var de nået til konfirmationsalderen. Vi har, med fuldt overlæg, ikke døbt vores børn. Det er der flere grunde til, men den allervigtigste er, at vi ikke ville sige ja til kristendommen på vores børns vegne. Vi ville tvinge dem til at tage stilling og selv vælge til-og-fra, når de blev gamle nok. Valget skulle ikke tage udgangspunkt i fest og gaver, men udelukkende i et “ja” eller et “nej” til den kristne tro. Faktum er, at de konkrete valg blev truffet ud fra en reel vurdering af “tror jeg – eller tror jeg ikke”. To af børnene valgte konfirmationen fra, mens den tredje sagde “ja”.

Status: Det lykkedes vist meget godt at bevidstgøre mine unger om den profitstyrede  konfirmation…

Engang omkring årtusindeskiftet kom Valentinsdag snigende til Danmark. Oprindelig er dagen jo ganske smuk og hylder kærligheden og frugtbarheden, men da den kom til Danmark var det ene og alene som endnu en mulighed for at skabe en kommerciel tradition, hvor supermarkeder, blomsterbutikker og lignende øjnede mulighed for en meromsætning omkring den 14. februar. Børnene var efterhånden nået en alder, hvor de røde hjerter og andre romantiske merchandises var interessante. Vi talte meget om de ydre grunde til at fejre denne kærlighedsdag og, uden at manipulere (!), gennemskuede de kommercieliseringen af kærligheden. For er det ikke meget bedre at lade kærligheden fylde hver evig eneste dag og bare vise og bedyre sin kærlighed på ikke-fastsatte-dage…?

Status: Det lykkedes vist meget godt at bevidstgøre mine unger om den profitstyrede Valentinsdag…

Samme historie gentager sig omkring indførelsen af Halloween i Danmark. Endnu en unødvendig tradition, som også har sit udspring i en økonomisk meromsætning for butikker, forlystelsesparker mm. Vi havde jo allerede fastelavnen, som er velbegrundet i fejringen af forårets komme…

Status: Det lykkedes vist meget godt at bevidstgøre mine unger om den profitstyrede Halloween…

Men i dag er det Mors dag. I tråd med mine værdier har jeg indprentet mine børn, at denne dag er skabt af blomsterhandlernes og supermarkedernes ønske om at skabe en meromsætning. Nej, søde børn, – hver dag skal være Mors Dag, hvor Mor bliver værdsat og påskønnet med små arme om halsen, en flot tegning, en lille hjemmegjort perleplade eller en buket blomster fra grøftekanten. Hvorfor pålægge hinanden at gennemføre disse kærlighedserklæringer på en bestemt dag på året?

Nu sidder jeg så her og dagen er ved at gå på hæld. Facebook bugner af statusopdateringer, hvor glade mødre “poster” flotte gaver, som ungerne har været forbi med i dagens anledning. Jeg tænker, at rokokobuketter da egentlig er ufattelig smukke, parfume er utrolig velduftende og chokolade fantastisk velsmagende! Et weekendophold er da heller ikke så tosset, vel?!

Hvad så med mig? Hvad har jeg fået? Hvad kan jeg “poste”? INGENTING har jeg fået i dagens anledning fra mine tre unger. Har mine tre unger været forbi i dagens løb? NEJ, det har de heller ikke! Til gengæld beriges jeg hver gang, vi ses,  med varme smil, kærlige kram og værdifulde diskussioner om, hvad det er, der er vigtigt i livet og i vores samvær med hinanden.

Så også her må status være: Det lykkedes vist meget godt at bevidstgøre mine unger om den profitstyrede Mors Dag…