Det sker flere gange om ugen! Sommetider kun to, men oftest flere… Jeg råber højt, det sortner for mine øjne, jeg bliver svimmel, jeg hiver efter vejret, jeg springer til siden, – opad, – fremad, sparker, slår, sveder, så det drypper…! Men det værste, – eller bedste, er:
… JEG GØR DET HELT FRIVILLIGT!
Det kan være svært at forstå. Kæresten min undrer sig. Det samme gør mine unger. Vennerne også, – i hvert fald dem, som ikke er ramt. “Ramt af hvad?”, tænker du nok… “Er det en sygdom? Et misbrug? En mani? En afhængighed?”
Nej, det er hverken en sygdom, en mani eller et misbrug. Måske er det en afhængighed, men heldigvis en fuldstændig ufarlig og energigivende afhængighed.
Jeg skal prøve at forklare…
Det handler om F3. F3 er ikke et kosttilskud, heller ikke et hormonpræparat, eller et narkotikum. F3 er en sport, som på en utrolig gennemtænkt måde, kombinerer styrke, kondition og balance. De tre F’er står for: FIT, FIGHT, FUSION.
- FIT, fordi du bliver stærk, både konditions- og styrkemæssigt
- FIGHT, fordi der er mange delelementer fra både kampsport og kampkunst
- FUSION, fordi det kombinerer kampsporten med aerobic og funktionel træning, som styrker både din koordination, balance og fleksibilitet
En almindelig træningssession foregår nogenlunde sådan her:
Ca. 30 mennesker kommer cyklende, gående, eller kørende til træningsstudiet. Mange kommer i god tid, så der er tid til at sludre lidt i sofahjørnet inden træningen. Musikken dunker allerede i højttaleren. Ikke højere end at snakken sagtens kan få frit løb, men alligevel med en puls, der gør det svært at stå stille. Musikken inspirerer og de tydelige beats signalerer, at pulsen meget snart ryger i vejret.
Vores coach, Victor Merea, hilser alle velkomne med et stort smil og et kram. Han er tændt i dag, – også i dag! Aldrig har jeg set, han har haft en off-dag – han er “på” hver gang, klar til at gi’ den gas og gi’ os, hvad vi kommer for…
Tiden nærmer sig og vi finder en plads på gulvet i salen. Musikken dunker nu højt ud af højttaleren og Victor står klar oppe foran spejlet. Han er ikke gået i gang endnu, men vores kroppe er i beredskab. Fødderne, benene, armene kan ikke holde sig i ro og godt for det, for nu begynder han…
Vi får varmet op. Måske ryger pulsen i vejret allerede i første nummer, måske starter vi langsomt med at opvarme hofteled eller skulderled. Vi ved det aldrig, men vi ved, at hver eneste lektion indeholder både konditions-, styrke- og balanceelementer.
Vi slår i luften efter en imaginær person. Måske skal vi ramme ham under kæben, måske under hagen eller overraske med et spark på knæet, i maven, på halsen. Vi rammer aldrig hinanden, men dagens indebrændte aggressioner kommer ud. I hvert slag, i hvert spark! Hvem, vi hver især ser for vores indre blik, er vores helt egen hemmelighed. Måske er det chefen, måske kæresten, måske den irriterende og påtrængende telefonsælger fra i formiddags…
Bedst som jeg synes, at nu kan mine lunger ikke trække mere luft ind, skifter Victor strategi. Nu handler det om styrke og i stedet for de hurtige og energiske bevægelse, starter core-træningen, hvor ryg- og mavemuskler høvles igennem. Pulsen falder til ro, men til gengæld udfordres muskulaturen via de statiske bevægelser. Kombinationen og afvekslingen er ikke spor tilfældig, men yderst gennemtænkt. Det lykkes ham at trække alt, vi har, ud af os, – hver eneste en af os. Du gi’r, hvad du har og du har altid lige lidt mere at gi’, end du selv tror!
Lektionen slutter med en behagelig udstrækning. De godt brugte muskler får et break og forkæles med blid musik og langsomme, glidende bevægelser. Vi smiler til hinanden, gi’r et anerkendende skulderklap, et svedigt kram…
Hver eneste en af os forlader lokalet med en fornemmelse af, at Victor, igen i dag, ramte plet. Han ved intuitivt, hvordan lige præcis min dag har været, hvilke muskler, jeg trængte til at få udfordret, hvad koordinations- og balanceøvelserne ville gi’ mig med i dag…
“Hvordan kan det lade sig gøre?”, vil du nok spørge. “I var jo 30 forskellige mennesker i salen…!”. Og ja, du har ret, men det er en af de mange ting, vores dygtige coach mestrer. Han opmuntrer dig, udfordrer dig og får det bedste frem i dig, så du yder lige præcis til din egen grænse og ikke længere. Kroppen bliver tilfredsstillet, sindet føles let og tømt for tyngende bekymringer.
“Jamen, hvorfor lige F3? Er det for at tabe dig eller for at blive stærk?”, spørger du afslutningsvis. Jeg kan med stor overbevisning i stemmen benægte. Det er helt sikkert en sidegevinst, men den primære og altoverskyggende grund er VELVÆRE. Velvære, som giver både et fysisk og psykisk boost, et boost af energi, som holder lige præcis de to dage, der er til den næste F3-træning løber af stablen…
Så, hvis jeg skal svare på dit spørgsmål, er det helt korte svar: Jeg træner F3, simpelthen FORDI JEG IKKE KA’ LA’ VÆR’…
Du er velkommen til at komme med til F3. Men jeg advarer dig: Du bliver dybt afhængig…
Hvor er det rigtigt! Det er jo min oplevelse – og din – og mange andres – af F3! Forskellig fra time til time, og alligevel perfekt hver gang!
Netop, @Blak. Vi er glade for, at det er muligt at træne F3 i nærheden af, hvor vi bor, (næsten!) så tit, vi vil. Andre må nøjes med forskellige events…
Fortsat god træning 🙂
KH Pia