Jeg er ved at lære det! Lære at træffe valg, som ikke er baseret på fornuft, men også på den helt rigtige fornemmelse i maven…
Alt for længe ignorerede jeg min krop og dens utallige forsøg på at få mig til at vågne op. Hovedpine, koks i fordøjelsen, ondt i maven, søvnløshed, angst, social fobi… Det kom snigende over måneder, – nej, faktisk over år! Og måske netop derfor tillagde jeg ikke hvert enkelt lille symptom den helt store betydning. Jeg lærte at leve med mine “små-skavanker”, for det hele kunne jo behandles med Panodil, fiberrig kost, baldrian til natten, …you name it!