Tag Archives: citron

Ingefærshots – naturens egen medicin

IMG_6632_opt

Julen har sine følgevirkninger…

Nu forventer du måske den traditionelle indledning til nytårsforsætternes vise ord?! For bevares, der har skam været rigeligt med fed mad, alt for mange fristelser i form af kager, konfekt og chokolade, sofahygge frem for fitness, osv., osv.

Men nej, – i det konkrete tilfælde drejer det sig ganske enkelt om en juleforberedelsesarbejdsskade. Den hjemmegjorte medister-pølses vej gennem kødhakkerens pølsehorn har resulteret i en irriterende tennisalbue. En ringe trøst er selvfølgelig, at medisteren var formidabel, men armen har bare ikke været 100% brugbar siden. Det må der gøres noget ved…

Selvfølgelig er der råd for sådan en tennisalbue. Jeg har ladet mig inspirere af Østens kloge hoveder. Naturmedicinernes erfaring strækker sig flere tusinde år tilbage i tiden og har inspireret til dagens fremstilling af mirakelmidlet: INGEFÆRSHOTs.

En simpel, enkel og hurtig opskrift, som rækker til en lille måneds behandling. Et par shots om dagen har effektiv virkning på overbelastningsskader og betændelses-tilstande i kroppen. Alternativ kan en intensiv gigtmedicinkur eller behandling med binyrebarkhormon dulme smerterne, men jeg foretrækker at afprøve naturens egne ressourser i første omgang.

Continue reading Ingefærshots – naturens egen medicin

Hjemmelavet kryddersalt

Det er så nemt og samtidig så smagfuldt! Prøv at lave dit eget kryddersalt med forskellig smag. Kun fanta-sien sætter grænsen…

IMG_5879

Jeg fik ideen for nogle år siden. Urtehaven bugnede af krydderurter som bare ikke skulle gå til spilde. Derfor er det en supergod ide at anvende de lækre urter, når sæsonen topper, for derefter have glæde af dem igen og igen uden for sæsonen.

Jeg bruger kryddersaltet i gryderetter, på æggemaden, når jeg koger ris, kartofler, eller pasta, på ostemaden,- ja, anvendelsesmulighederne er uendelige. Brug dem i en saltkværn eller i et lille saltkar. Når du har et lager af forskellige salte, er der altid mindst een, der passer perfekt til lige netop din mad…
Continue reading Hjemmelavet kryddersalt