Så er hverdagen vendt tilbage.
Væk er Thailands afslappede stemning, easy-going life, dovne svømmetag i havet og lange slentreture langs stranden. Hverdagen har invaderet livet!
Kontrasten kan synes enorm… Føles overvældende! Er faktisk kolossal!!!
… hvad er så bedre end en kæreste-tur væk fra internet, arbejde, forpligtelser og den travle hverdag?
Jeg tror, de fleste kender det…! Hverdagen har overmandet parforholdet og lige pludselig handler de daglige samtaler om, hvem der køber mælk, hvornår der sidst er blevet gjort rent, at græsplænen da vist også trænger til at blive slået, hvem der skal hvad i løbet af ugen osv., osv. Vi er ikke uvenner og skændes ikke, men savner begge to følelsen af fællesskab og nærhed.
I stedet bliver vi som praktiske bofæller, en slags samarbejdspartnere, der skal ha’ koordineret kalendere og husholdningens mange pligter. Måske undlader vi endda morgenens farvelkys, krammene bliver færre og færre, og vi glemmer at spørge ind til, hvordan dagen på jobbet er gået. Vi falder i søvn under hver sin dyne, i hver sin side af sengen uden at få sagt godnat! Hvor forsvandt de kærlige blikke, de små søde ord, de varme, intense kram og interessen for hinandens ve, vel og lykke lige pludselig hen? For ikke at tale om intimiteten?
Jeg er ved at lære det! Lære at træffe valg, som ikke er baseret på fornuft, men også på den helt rigtige fornemmelse i maven…
Alt for længe ignorerede jeg min krop og dens utallige forsøg på at få mig til at vågne op. Hovedpine, koks i fordøjelsen, ondt i maven, søvnløshed, angst, social fobi… Det kom snigende over måneder, – nej, faktisk over år!Og måske netop derfor tillagde jeg ikke hvert enkelt lille symptom den helt store betydning. Jeg lærte at leve med mine “små-skavanker”, for det hele kunne jo behandles med Panodil, fiberrig kost, baldrian til natten, …you name it!
