Category Archives: En på opleveren

SOS! Hjælp, vi drukner…!

sos2_opt
På et splitsekund forvandles ro til kaos og idyl til katastrofe…
Båden lækker, vandet strømmer ind og … HJÆLP!!! – vi går under…!!!

Det er tidligt på dagen og morgenhåret er endnu ikke blevet friseret. Søvnen sidder stadig i kroppen og trykmærker fra lagner og dyner fortæller, at det ikke er mange minutter siden, sengen blev forladt. Kaffen står dampende varm i koppen og indtages med stort velbehag. Vi er på vej, livet er herligt og foran os venter en varm og solrig sommerdag med den skønne familie.

flyvende svanetomarsvin


Vi lægger uproblematisk fra land og er nu stille og roligt på vej fra Korshavn til Kerteminde. Båden tøffer langsomt ud af havnen, – stille vuggende på den næsten spejlblanke havoverflade. Bittesmå krusninger bryder overfladen over sandbundens revler, hvor det, visse steder, kun er en armslængde, som markerer afstanden til bunden. Solen skinner fra en skyfri himmel og en enkelt svane speeder op og gør klar til at lette. Fødderne bevæger sig plaskende som piskeris henover vandet, alt imens vingerne basker voldsomt i forsøget på at få opdrift nok til at entré den blå himmel. Få meter fra båden dukker et sort marsvin op. Mon det er en unge? Den hopper lystigt op over bølgen blå, – pjattende, legende…

Continue reading SOS! Hjælp, vi drukner…!

Alene i verden

IMG_3570


“At du tør…”
, sagde nogle

“Er du ikke bange for ensomheden…?”, spurgte flere
“Hvor er du modig…”, opmuntrede andre
“Bare, det var mig…”
, tænkte enkelte

“Nu gør jeg det…”, svarede jeg dem alle

 

IMG_4195


…og tog min 30 år gamle rygsæk på ryggen. For nu startede 2 1/2 måneds eventyr på egen hånd i Myanmar og Australien.

Jeg har altid været vild med at rejse. Min allerførste tur på interrail rundt i Europa tilbage i teenage-årene lagde kimen til min rejselyst, for er meningen med livet ikke at rejse, – at se og opleve spændende steder og interessante folk…?!

Continue reading Alene i verden

Verden på hovedet

SculpturebytheseaKvalitetstid, gratis fornøjelser og verden på hovedet i en skov ved stranden i Århus…

Jeg elsker GRATIS fornøjelser, især, når de formår at kombinere kultur, natur, kunst, afslapning og hyggeligt samvær. Det er lige præcis, hvad Sculpture By The Sea i Århus giver mulighed for i hele juni måned…

I weekenden var det strålende vejr, så vi drog afsted på den planlagte tur til Smilets By, Århus.  Og her var masser af smil, glade ansigter, legende og nysgerrige børn og også masser af legende og nysgerrige voksne. Specielt, da vi nåede frem til Tangkrogen, hvor den årlige udendørs udstilling af ca. 60 fantasifulde, inspirerende, provokerende og gennemtænkte kunstværker fandt sted.
Continue reading Verden på hovedet

On the road … – igen!

Spisebordet buIMG_0157gner af bunker – bunker af sweatshirts, shorts, t-shirts, lange bukser, under-bukser, strømper, vandresko, hjelm, longboard…
For nu rejser han… – igen!

Denne gang er det kun en måned, men det har tidligere været to måneder, tre måneder, fire måneder, syv måneder… Det er sønnen, der igen igen pakker rygsækken for at drage afsted, – afsted på nye eventyr. Turen går til Island, hvor han har været før. Tilbage til vennerne, den smukke natur, et intensivt arbejdsforløb som tjener, bartender, receptionist, adventure-guide, tilbage til livet i en rygsæk med de få personlige egendele, som en 60 liters rygsæk kan indeholde.

Continue reading On the road … – igen!

Kan man bage pizza på en kogeplade…?

airbnb4 (1)airbnb4

Jeg er netop kommet hjem fra en spændende kursus-weekend i Århus, hvor jeg skulle overnatte. Jeg havde forskellige valgmuligheder i forhold til overnatning, men efter forudgående overvejelser, fik jeg valgt det helt perfekte. Men mit valg medførte en uventet udfordring: Kan man bage en pizza på en kogeplade…?

I et stykke tid havde jeg vidst, at mit mindfulnesskursus ind imellem ville medføre overnatninger i Århus. Jeg prøver altid at være forholdsvis økonomisk i mine valg og forsøger at få mest muligt for færrest mulige penge. Derfor gik jeg i gang med at undersøge mulighederne i smilets by. Der er selvfølgelig massevis af hoteller, både i selve midtbyen, ved vandet og  også udenfor byen. Priserne lå fra ca. 800 kr. og opefter pr nat, dog inklusive morgenmad. “Lige i overkanten”, tænkte jeg og gik videre i min søgen, – denne gang efter mere hostel-lignende muligheder. Jeg fandt et velplaceret hostel og kunne se, at dorms kunne fås fra 190 kr. pr nat. Men gad jeg dele soveværelse med et ukendt antal andre kvinder? “Nej”, nåede jeg ret hurtigt frem til i mit stille sind. Jeg måtte simpelthen finde en bedre løsning.

Continue reading Kan man bage pizza på en kogeplade…?