Hygiejniske udfordringer af intim karakter kan løses ved at prøve sig lidt frem…
Det er flere år siden, jeg sidst har set ham. Faktisk kender jeg ham ikke særlig godt, for han er en af datterens venner, en efterskolekammerat. Og han er aldrig sådan kommet “fast” i vores hjem. Alligevel kan den samtale, der udspiller sig, da vi atter mødes, måske nok lyde, som om vi har et ret intimt og meget personligt forhold…
Dreng: Heeej, Mamma P. Jeg er forresten holdt op med at barbere mine røvhår…
Quinde: Øh, undskyld… Hvad siger du?
Dreng: Jo, altså, – jeg barberer ikke mine røvhår mere…
Quinde: Nå, hvordan kan det egentlig være?
(…forsøger samtidig at genkalde sig en tidligere samtale om barberede røvhår med denne – næsten ukendte – unge mand… Uhh, det dæmrer… – Jep, der var den!!!)
Dreng: Nej, for det kløede ad helvede til, da hårene begyndte at vokse ud igen. Og det hjalp heller ikke rigtig…
Quinde: Hjalp ikke rigtig…? Har du prøvet med voksning?
Dreng: Voksning? Altså der, hvor man hiver alle hårene ud med rod?
Quinde: Ja! Og så tager det meget længere tid for hårene at gro ud igen. Det stikker heller ikke så vildt, tror jeg…
Dreng: Hmm, det har jeg slet ikke tænkt på… Er det med varm voks?
Og så er det vist ikke nødvendigt at gengive mere af den samtale…
For ikke at forarge alt for mange læsere og måske endda blive idømt det røde kort for grænseoverskridende adfærd, må jeg hellere forklare, hvordan denne samtale overhovedet har grobund for at finde sted…
Vi skal flere år tilbage. Tidspunktet er den sidste lørdag i juni. Stedet er i en bil på vej mod Roskilde. Selskabet er fire unge teenagere, som snakker løs om dette og hint. Mamma P er chauffør og føler sig faktisk ret usynlig. For hvad de unge mennesker ikke deler med hinanden…! Intet er helligt og absolut ingenting er hemmeligt… Som om de fuldstændig har glemt, at der er en MOR med i bilen!
Mine ører er bestemt ikke sarte, men hvad denne tur byder på, er alligevel af en sådan karakter, at jeg nærmest sidder dér bag rattet, rødmer og krummer tæer. Jeg vælger at opføre mig som en flue på væggen, tie stille og passe min kørsel. Jeg troede egentlig det lykkedes meget godt, men fyren huskede alligevel min tilstedeværelse i bilen…
For drengen diskuterer hygiejne med pigerne. Han er godt klar over, at Roskildefestivallen og daglige bade ikke er en realistisk mulighed. Et eller andet siger ham, at en uge uden bad og en herrernumse fyldt med hår kan gå hen og blive en gigantisk colibakteriebombe, som måske kan minimeres ved at skille sig af med alle røvhårene.
Han gjorde sig nogle erfaringer, som han synes, Mamma P skulle opdateres på… Nu ved I det også og behøver derfor ikke at forsøge, for “…det klør ad helvede til og det virker ikke rigtig…!”