Jeg tror naivt på meteorologens forudsigelser. Pakker strandtasken og håber, at “store badedag” endelig er oprundet. Men jeg undres! Og forarges! Og jeg opdager nyt!
Sådan var processen, da jeg lørdag morgen, optimistisk, pakker en taske for at nyde en herlig sommerdag ved stranden. Solbadning og badning i havet en masse. Hvilke herlige planer for en weekenddag!
Min undring er flerstrenget og jeg undres blandt andet over de enorme mængder af hengemt solcreme, der står på hylderne i mit skab. Hvor kommer det egentlig fra? Hvorfor køber jeg nyt hele tiden? Bliver sådan noget ikke for gammelt? Hvorfor gemmer jeg det? Kan det overhovedet bruges mere?
Men mest af alt undres jeg over teksten på en faktor 30 solcreme fra gemmerne. Jeg kan se, den er fra udlandet. Prisen står stadig på: 545 Pesos, altså fra Filippinerne. Der står alt det sædvanlige: Solcremen beskytter mod både UVA- og UVB-stråler, er vandfast, non-sticky, men der står Gud-hjælpe-mig også, at solcremen er med WHITENING-effekt…! Hvem i himlens navn ønsker WHITENING-effekt? Og så i en solcreme?!?
Nej, nu stopper de altså, de asiatere. Hvad skal det til for? Whitening? Hvorfor denne evige jagt på en lysere hud? Synes de virkelig, det er så meget flottere end den smukke nøddebrune kulør, de har helt naturligt? Jeg forarges! Jeg forarges i stor stil! Det kan ikke passe! Det kan bare ikke passe!
Nu tror du måske, jeg forarges over de små asiaters jagt på en lysere hudfarve! Deres “whitening”-effekt i solcremen?! Nej, sådan forholder det sig ikke, – sådan forholder det sig slet ikke! Snarere tværtimod! Jeg forarges ganske enkelt over min egen dobbeltmoral! For står jeg ikke lige her og planlægger en herlig tur til stranden med massiv solbadning for netop at opnå en mørkere kulør?

I Danmark har vi brun pudder og selvbrunerlotion. Vi har også solarier og spray-tan. Hvis det skal foregå helt naturligt har vi endog solen på himlen, der sørger for at ændre vore blege kulør til en smuk farve. For vi vil se godt ud. Se sunde ud. Vise omverdenen, at jeg prioriterer mit udseende. At jeg har tid til at dyrke mig selv.
I Asien vil de signalere noget andet: Den lyse teint skal vise, at de ikke tilhører det hårdtarbejdende folk i markerne. Nej, de “hvide” asiatere har et godt job, isoleret fra solens stråler, måske på et kontor. I Asien har de hvid pudder, whitening ansigtscreme og whitening bodylotion. De ifører sig tynde lange dragter, så kroppen beskyttes mod solens stråler, – strålerne, som farver huden mørk.
Jeg undres og forarges over menneskenes evige jagt på det, de ikke har, for…
Mørke mennesker ønsker lys hud, lyse mennesker ønsker mørk hud- Krøllede hårtoppe glattes ud og glatte hårmanker bliver permanentet
- Brunetter afbleger håret, mens blondiner bliver mørkhårede
- Unge lyver sig ældre og ældre gør, hvad de kan, for at se yngre ud
Kig dig i spejlet, se på dig selv. Du er smuk, præcis som du er. Dine krøller falder så smukt omkring dit ansigt. Din hårfarve står perfekt til din teint. Iagttag dine rynker. De fortæller din historie. Smilerynkerne fortæller om de mange smil, du har sendt ud i verden, mens bekymringsrynkerne fortæller om livets svære perioder.
Nej, græsset er ikke grønnere på den anden side. Jeg bliver i virkeligheden ikke lykkeligere af at blive solbrun eller få glat hår. Jeg bliver lykkelig, når jeg er omgivet af kærlige mennesker, beskæftiger mig med noget, jeg holder af og krydrer mit liv med oplevelser i en tilpas mængde.
Undring og forargelse åbnede mine øjne i dag. Men husker jeg det i morgen? Husker jeg det, når jeg bombarderes med vores kulturs skønhedsidealer i ugebladene, i TV, på internettet i en lind strøm? Jeg vil prøve! Jeg vil surfe med på modebølgen, så længe jeg synes, det er sjovt. Når jeg får nok, kaster jeg mig af brættet og svømmer videre i det åbne hav og ser, hvor det så fører mig hen…
