“Smag på maden”
“Spis op”
“Gem det bedste til sidst”
“Tag det, du har rørt ved”
“Er du begyndt, så gennemfører du”
“Kun pattebørn tuder”
“Spild ikke din tid”
… er alle læresætninger som min far og mor har givet mig med på vejen. Sommetider har de sagt ordene, andre gange har et blik gennem rummet signaleret, at der lige nu blev forventet noget helt bestemt af mig.
Det er garanteret velmenende ord, og mine forældre har nok bare ønsket at gøre deres til, at jeg kunne begå mig på bedste vis blandt andre mennesker og i livet generelt. Men de blev mine tro følgesvende i mange år, ordene – nærmest en slags mantraer, som var groet fast i mig. Og selvom jeg synes, jeg efterhånden har sluppet de fleste af dem, så lykkes det sommetider en enkelt eller to af dem at overtage styringen et kort øjeblik – også, når det hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt…
Continue reading Jo, du må godt levne…
