All posts by Quinde

About Quinde

Velkommen til min blog. Jeg hedder Pia og det er mig, som forsøger at indfange dig i mine tankespind, dele hverdagens finurligheder med dig og inspirere dig til sund, let og lækker madlavning. Jeg er midtvejs i livet og lever af min selvstændige coaching-virksomhed, samt lidt freelance-lærer-vikar-arbejde on-the-side. Jeg er villig til bo på en sten, for at opnå størst mulig frihed til at fylde hverdagen med vil-ting fremfor skal-ting. Jeg elsker at skrive, rejse, danse, hænge ud med veninder, hygge med kæresten, og hænge ud med mine tre vidunderlige unger og min lille øjesten - barnebarnet. Hvis du vil vide endnu mere, så kan du læse mere på "om mig"-siden...

Besat af en djævel…

Børn kan være grusomme og lede…
Jeg har været både grusom og led…

undskyld
Hun var 8 og jeg var 7. Hun var lyshåret, nærmest hvidhåret. Hendes øjne var store og blå og hendes tænder sad på pæne lige rækker. Til gengæld strittede hendes ører ud fra hovedet. Mine ører var små og fine og sad pænt ind til hovedet. Mit hår var mørkt og jeg havde store brune øjne. Mit største problem var overbiddet, mit flyvegebis.

Vi var begge to lige flyttet til  kvarterets nybyggede typehuse og boede næsten dør om dør. Hun var storesøster til to mindre søskende og jeg var storesøster til to mindre tvillingebrødre. Vi startede i den samme klasse og vi blev venner.

Continue reading Besat af en djævel…

Det bedste til sidst…

blandet slik

Det er weekend og der skal hygges. Du ved, hvor du kan finde det allerstørste udvalg af bland-selv-slik og tænker allerede på, om du – for en gangs skyld – skal blande en af de helt store poser. Det er jo kun weekend een gang om ugen, ikk…?

Du står i butikken og griber efter gigantposen. Med en ske fylder du langsomt posen op fra bunden. Der skal være lidt spejlæg, et par p-tærter, sød finsk lakrids, heksehyl, grønne skumfrøer, blød fudge, både den brune og den sorte, minibrazil, vampyrer, m&m med peanuts…

Øjnene kan slet ikke få nok og mundvandet tapløber! Før du får set dig om, er der for  over 60 kr i posen og det endda på en billigdag!  Heldigvis sker det ikke så tit…

ptærtespejlæglinser

Mørket falder på, stearinlysene tændes og sofaen kalder. Den store pose slik anrettes lækkert i en skål. En af de flade skåle med stor overflade, vel at mærke! For så kan du hurtigt danne dig et overblik over udvalget af søde sager, uden at rode rundt helt nede i bunden af skålen.

Mums, det ser lækkert ud. Alle dine slikfavoritter er samlet på et og samme sted. Selvfølgelig er der noget af det, du bedre kan li’ end andet, men helt sikkert lækkerier alt sammen.

Nu kommer så det helt store spørgsmål…?

Continue reading Det bedste til sidst…

Græsk pandebrød

IMG_6336_opt (2)

Måske har du allerede luret, at jeg har en passion for brød og, – måske især, brødgenbrug.

Her er endnu et skud på stammen…
– lækkert græsk-inspireret brød – tigano-psomo – der kan varieres på 1000 (!) måder.
Jeg laver det ofte, hvis jeg har en klat gærdej til overs, fx efter en omgang hjemmelavet pizza, eller bolle/brødbagning.
Gærdejen kan sagtens holde sig i en plasticpose i køleskabet i nogle dage. Så er den klar, når mundvandet begynder at løbe og bare vil ha’ tigano-psomo. Det tager kun ca. 5-10 minutter at tilberede.

God fornøjelse og bon appetit!

(Se opskriften i billeder nederst på siden…)

Tigano-psomo med revet ost (1 stk.):
IMG_6326_opt

1 klat gærdej, ca. 80-100 g
2-3 spsk. revet ost eller ost i skåret i tern
God olivenolie til stegning

Continue reading Græsk pandebrød

Og menneskets bedste ven er…?

chi

Hvem er egentlig menneskets bedste ven? 

De fleste mennesker vil  prompte svare “HUNDEN”, men er det nu egentlig også det…?

telefonhundFor det lille firbenede kræ har fået en udfordrer. En invaderende og insisterende ny ven, som følger dig tæt og står dit hjerte nær…

Brug for et hint? ——————————–>

Læs med her og bliv udfordret på dit svar på, hvem der er menneskets bedste ven…

Continue reading Og menneskets bedste ven er…?

Da zebraen mistede sine striber…

“Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom
Nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør”
                                                                     Gnags: “Danmark”

Danmark deler sig lige nu i to lejre:

I den ene lejr hilses flygtninge velkomne og alle giver gerne en hjælpende hånd for at få de stakkels mennesker til at føle sig bedst muligt tilpas. Folk i denne lejr kan symboliseres med dette fotografi fra dagspressen:

politimandens varme jakke_opt

I den anden lejr chikaneres og nedgøres de mange mennesker på flugt og ønskes hen et sted, hvor peberet gror. – Og det er i hvert fald ikke her! Menneskene på flugt mødes her med modstand og modvilje. Folk i denne lejr kan symboliseres med dette fotografi fra nyhedsmedierne:

spyttemanden_opt


Jeg anser mig selv som empatisk, anerkendende og rummelig. Jeg anerkender folks forskellighed, også hvad angår holdninger. Men i disse dage overraskes jeg over mig selv, for min rummelighed og tolerance skrumper ind og sætter sig som en hård knude i maven, stikken for brystet og tristhed i mit sind. 
Continue reading Da zebraen mistede sine striber…

Fri mig for dine k….hår og tånegle…

Pli’ens sti kan være smal og Emma Gad har hjulpet mange mennesker på rette vej. Men nu er Emma død! Hvem påhviler det så at lære folk at agere korrekt i fællesbadet i svømmehallen og i fitnesscentret…?

gravid_barbering_opt (1)
I foråret faldt jeg over et forarget blogindlæg. Det handlede om en ung mors oplevelse i svømmehallens fællesbad, hvor hun blev noget chokeret. For lige dér, midt i baderummet mellem nøgne damer og mindreårige børn, stiller en kvinde sig op og barberer ben. “Ja, ja”, tænker du måske nu, “og hvad så…?”.

Ok, så langt er jeg til nøds med. Men historien udvikler sig… For da hun desuden går lidt ned i knæ, spreder benene let  og fortsætter med at barbere sin kønsbehåring, står den unge mor fuldstændig af. Det ville jeg også have gjort. Men ville jeg sige noget til kvinden? Ville Emma mon have belært kvinden om pli i forhold til intimbarbering i det offentlige rum?

Continue reading Fri mig for dine k….hår og tånegle…

Lad barnet leve…

trap

Huhej, hvor det går! Pæleklatring, vejrmøller, svævebaner, karaoke, gynger med lange kæder, plaskende vandbomber, gadedrengehop,   balancegang i flydende vandbobler, sejrsdanse…

Er DU mon fanget i den grusomme “Voksenfælde”? Hvis du endnu ikke har prøvet mindst en, to eller tre af de ovenstående ting, har du alt for længe fortrængt dine barnlige sider…

Alder er noget underligt noget og når kæresten min forundret spørger: “Hvor gammel er du egentlig”, så er det næppe fordi, han ikke husker min alder. Nej , der er et spørgsmål han stiller, hvis han synes jeg opfører mig en kende barnligt i forhold til de uskrevne “sådan-gør-man-når-man-er-voksen”-regler…

Continue reading Lad barnet leve…

En velsignet ro…

Ro
Rum
Stilhed
Tomhed
Inderlig fred

… er de ord, der bedst beskriver min morgenoplevelse i dag. Og det endda på Citys mest trafikerede hjørne i selskab med 5 ukendte mennesker…

blomst

Det er ikke svært at finde ned i kælderrummet i den store bygning på Citys mest trafikerede hjørne. Gangene er gabende tomme på dette ukristelige tidspunkt, men neden for trappen, rundt om hjørnet, for enden af gangen, finder jeg alligevel den rette lokation.

Rummet er under gadeplan, men de mange vinduer langs væggene sender dagens første sparsomme solstråler ind. De andre er allerede kommet, da jeg træder ind ad døren. De har placeret sig i en rundkreds med ansigterne vendt mod hinanden. Nogle sidder på stole, andre på store puder på gulvet. De er alle svøbt ind i tæpper og hilser venligt på mig, – dette nye ansigt i flokken.

Continue reading En velsignet ro…

En lille sjat – et stort skvat

tissetrængende_opt

Jeg sniger mig ind i Brugsen. Ser, at der er mange andre kunder. Hvad skal de i Brugsen lige nu? Kan de ikke handle på et andet tidspunkt?!

Rækkerne af hylder står parallelt gennem hele butikken. Først komme grøntafdelingen, dernæst brød og kager. Jeg skipper køle- og kødafdelingen, skyder genvej gennem mel og gryn og ender op i nærheden af rengøringsartikler. Her er ikke så mange kunder. Jeg kigger mig omkring. Nej, alle er travlt optagede af deres egne indkøb. Nogle har lister med, andre kigger på hylder og lader sig inspirere. De fylder de rullende kurve til bristepunktet, – garanteret langt ud over budgettets snævre rammer.

Jeg ved, hvad jeg gådametisr efter, men har aldrig købt det før. Jeg søger og leder, går op og ned gennem rækkerne af forskellige artikler. Lader øjnene glide op ad hylder, ned ad hylder, langs med hylder. Jeg skal nok finde det, – nægter simpelthen at spørge personalet. Det er for pinligt…

Continue reading En lille sjat – et stort skvat

TO + EN = TO

tvilling5

De var to og jeg var en
De var drenge og jeg var pige
De talte kodesprog og jeg talte dansk
De var sammen og jeg var alene
De var ens og jeg var forskellig
De valgte samme vej og jeg valgte min egen

I lang tid var jeg en smule misundelig. Jeg følte mig udenfor, for de havde altid hinanden. Den ene vidste, hvad den anden tænkte. De fuldendte hinanden sætninger. De talte sammen – uden ord.

Continue reading TO + EN = TO