Category Archives: Hverdagen

Når tankerne myldrer…

tankemylder11Du kender det sikkert godt?!
Tankerne står i kø for at få plads og opmærksomhed i hjernen. Og allerværst er det, når du bare trænger til fred og ro og hvile…

tankemylder10
De er der hele tiden! De er der, når jeg vågner om morgenen. De er der, når jeg sidder på toilettet. De er der, når jeg spiser. De er der, når jeg arbejder. Der er der, når jeg cykler, kører bil, går… De er der, når jeg, træt, lægger mit hoved på hovedpuden om aftenen, for at få en god nats tiltrængt søvn. Kort sagt, de er der konstant, de tanker, som bare myldrer frem og forsøger at få tid, plads, opmærksomhed, få mig til at tage stilling, ændre mening, genoverveje beslutninger, bearbejde fortiden, planlægge fremtiden, gøre bestemte ting…

Continue reading Når tankerne myldrer…

Når hverdagen invaderer parforholdet…

love2

… hvad er så bedre end en kæreste-tur væk fra internet, arbejde, forpligtelser og den travle hverdag?

Jeg tror, de fleste kender det…! Hverdagen har overmandet parforholdet og lige pludselig handler de daglige samtaler om, hvem der køber mælk, hvornår der sidst er blevet gjort rent, at græsplænen da vist også trænger til at blive slået, hvem der skal hvad i løbet af ugen osv., osv. Vi er ikke uvenner og skændes ikke, men savner begge to følelsen af fællesskab og nærhed.

 

relationship5


I stedet bliver vi som praktiske bofæller, en slags samarbejdspartnere, der skal ha’ koordineret kalendere og husholdningens mange pligter. Måske undlader vi endda morgenens farvelkys, krammene bliver færre og færre, og vi glemmer at spørge ind til, hvordan dagen på jobbet er gået. Vi falder i søvn under hver sin dyne, i hver sin side af sengen uden at få sagt godnat! Hvor forsvandt de kærlige blikke, de små søde ord, de varme, intense kram og interessen for hinandens ve, vel og lykke lige pludselig hen? For ikke at tale om intimiteten?

Continue reading Når hverdagen invaderer parforholdet…

Make happiness a habit…

happyness

Jeg er ved at lære det! Lære at træffe valg, som ikke er baseret på fornuft, men også på den helt rigtige fornemmelse i maven…

Alt for længe ignorerede jeg min krop og dens utallige forsøg på at få mig til at vågne op. Hovedpine, koks i fordøjelsen, ondt i maven, søvnløshed, angst, social fobi… Det kom snigende over måneder, – nej, faktisk over år!  Og måske netop derfor tillagde jeg ikke hvert enkelt lille symptom den helt store betydning. Jeg lærte at leve med mine “små-skavanker”, for det hele kunne jo behandles med Panodil, fiberrig kost, baldrian til natten, …you name it!

Continue reading Make happiness a habit…

At grave efter guld…

næsernæser (3)

Hvad laver du, når du er alene?
Når du tror dig uset eller u-iagttaget?

Forleden sad jeg i bilen på motorvejen. Jeg var passager, så jeg havde god tid til at følge med i trafikken og de øvrige trafikanters forskellige gøremål. Mest interessant er det selvfølgelig at følge med i livet inde i bilerne…

Der var biler med både en, to og flere personer. Jeg lavede hurtigt lidt statistisk arbejde, mens jeg sad der…

Som regel bliver der snakket, grinet, spist, snacket, drukket kaffe eller sovet, når der er flere personer i bilen. Venindebiler er ofte livlige, mens familiebiler med teenagebørn er stilfærdige og søvnige. Børnefamiliebiler er hektiske, især når lillemanden sidder grædende på bagsædet og mors arm ikke er lang nok til både at holde på rattet og famle i blinde efter den forsvundne sut.

Continue reading At grave efter guld…

On the road … – igen!

Spisebordet buIMG_0157gner af bunker – bunker af sweatshirts, shorts, t-shirts, lange bukser, under-bukser, strømper, vandresko, hjelm, longboard…
For nu rejser han… – igen!

Denne gang er det kun en måned, men det har tidligere været to måneder, tre måneder, fire måneder, syv måneder… Det er sønnen, der igen igen pakker rygsækken for at drage afsted, – afsted på nye eventyr. Turen går til Island, hvor han har været før. Tilbage til vennerne, den smukke natur, et intensivt arbejdsforløb som tjener, bartender, receptionist, adventure-guide, tilbage til livet i en rygsæk med de få personlige egendele, som en 60 liters rygsæk kan indeholde.

Continue reading On the road … – igen!

The Greek Lovers

Der findes rent faktisk en betegnelse for de græske kvindejægere… Greek “kamaki” betyder græsk harpun – en harpun som “kastes” nådesløst efter smukke, unge turistpiger, som lader sig beruse af de græske strandløvers gudeagtige skønhed. Kamaki‘erne vandrer frit omkring på de solbeskinnede strande – måske har du stiftet bekendtskab med en, eller endda flere af dem…?

Greek lover1

Han er mørkhåret, solbrun og smilende. Han slentrer hen ad stranden iført badebukser og solbriller. Kroppen er smuk, velplejet og veldimensioneret. Guldkorset dingler i en kraftig guldkæde midt på det behårede bryst. Han har en iskaffe i den ene hånd, den anden bruges til at lette på de mørke solbriller, når noget af særlig interesse viser sig.
Continue reading The Greek Lovers

Så drop ham dog…

Jeg har en veninde, hvis mand drikker. Altså drikker lidt for meget alkohol. Han drikker ikke hver dag, bare en gang imellem. Så falder han i et hul,  drikker alene, drikker i smug…

FlaskerFlasker

Hun er ked af det, min veninde. Ikke hver dag, men i perioder. Faktisk i nøjagtig de samme perioder, som hendes mand drikker i. For han er det, man i gamle dage kaldte “kvartalsdranker”

Når jeg siger ordet “kvartalsdranker” får jeg grimme og utiltalende associationer. Billeder dukker op af en sølle mand med lettere svampet ansigt, en stor rød og bulnet næse og et par slørede og svømmende øjne. Han dingler fra lygtepæl til lygtepæl og forsøger usikkert at finde vejen hjem fra værtshuset. Folk væmmes og forarges…

Continue reading Så drop ham dog…

Hjælp, fortryder jeg…?

i-dag-er-det-mors-dag0i-dag-er-det-mors-dag0I dag er det Mors Dag. Jeg har altid forsøgt at lære mine børn at være kritiske overfor de utallige kommercielle bølger, som er af styret af profit.
Men gælder det også lige i dag…?

For mange år Tamagotchi1siden var tamagotchi’er det helt store hit blandt børn. Denne minicomputer, som er på størrelse med en fem-krone, simulerer et kæledyr, der skal passes og plejes med mad, sengetider, toilettider osv. “Dyret” skulle passes i døgndrift og dets behov dækkes indenfor en kort tidsramme for at give det de mest optimale livsbetingelser. Meget imod min vilje fik min ældste datter sådan et “kæledyr” og jeg forbandede det hver evig eneste dag. Hun fik ikke sin nattesøvn, for “dyret” skulle pludselig tisse midt om natten. Om dagen kom “dyret” med i skole, men også her brød dets pludseligt opståede behov ind i skoledagen og vel nok også indlæringen?! Heldigvis ebbede interessen ud hurtigt og “dyret” led en stille død i skrivebordsskuffen.

Continue reading Hjælp, fortryder jeg…?

Kan man bage pizza på en kogeplade…?

airbnb4 (1)airbnb4

Jeg er netop kommet hjem fra en spændende kursus-weekend i Århus, hvor jeg skulle overnatte. Jeg havde forskellige valgmuligheder i forhold til overnatning, men efter forudgående overvejelser, fik jeg valgt det helt perfekte. Men mit valg medførte en uventet udfordring: Kan man bage en pizza på en kogeplade…?

I et stykke tid havde jeg vidst, at mit mindfulnesskursus ind imellem ville medføre overnatninger i Århus. Jeg prøver altid at være forholdsvis økonomisk i mine valg og forsøger at få mest muligt for færrest mulige penge. Derfor gik jeg i gang med at undersøge mulighederne i smilets by. Der er selvfølgelig massevis af hoteller, både i selve midtbyen, ved vandet og  også udenfor byen. Priserne lå fra ca. 800 kr. og opefter pr nat, dog inklusive morgenmad. “Lige i overkanten”, tænkte jeg og gik videre i min søgen, – denne gang efter mere hostel-lignende muligheder. Jeg fandt et velplaceret hostel og kunne se, at dorms kunne fås fra 190 kr. pr nat. Men gad jeg dele soveværelse med et ukendt antal andre kvinder? “Nej”, nåede jeg ret hurtigt frem til i mit stille sind. Jeg måtte simpelthen finde en bedre løsning.

Continue reading Kan man bage pizza på en kogeplade…?

Fra “brunette” til “GRÅNETTE”…

Jeg har altid været mørkhåret, men alderen er begyndt at sætte sit præg på kroppens hårvækst. Det startede i toppen, så kom øjenbrynene og nu er de grå hår ved at indtage de nedre regioner…

brown hair 5brown hair 3brown hair2

Jeg har altid været glad for mit mørke hår. Da jeg var en lille pige, havde jeg det smukkeste lysebrune hår. Da jeg blev lidt ældre, fik det et lidt rødbrunt skær, men da jeg kom op midt i tyverne, begyndte de grå hår deres indtog. Det brød jeg mig ikke om. Heldigvis har jeg altid haft en kraftig manke, så i 3-4 år kunne parykken godt holde til, at jeg trak de enlige grå hår ud. Men som 30-årig måtte jeg overgive mig til hårfarvning.

Da jeg begyndte at farve hår, var hennafarve in. De grålige pulver blev blandet med vand og kogt til en mudderagtig grød, som håret skulle fordeles i håret. Heldigvis endte grøden ud med at give håret en flot rødlig nuance.
Continue reading Fra “brunette” til “GRÅNETTE”…