All posts by Quinde

About Quinde

Velkommen til min blog. Jeg hedder Pia og det er mig, som forsøger at indfange dig i mine tankespind, dele hverdagens finurligheder med dig og inspirere dig til sund, let og lækker madlavning. Jeg er midtvejs i livet og lever af min selvstændige coaching-virksomhed, samt lidt freelance-lærer-vikar-arbejde on-the-side. Jeg er villig til bo på en sten, for at opnå størst mulig frihed til at fylde hverdagen med vil-ting fremfor skal-ting. Jeg elsker at skrive, rejse, danse, hænge ud med veninder, hygge med kæresten, og hænge ud med mine tre vidunderlige unger og min lille øjesten - barnebarnet. Hvis du vil vide endnu mere, så kan du læse mere på "om mig"-siden...

Alene i verden

IMG_3570


“At du tør…”
, sagde nogle

“Er du ikke bange for ensomheden…?”, spurgte flere
“Hvor er du modig…”, opmuntrede andre
“Bare, det var mig…”
, tænkte enkelte

“Nu gør jeg det…”, svarede jeg dem alle

 

IMG_4195


…og tog min 30 år gamle rygsæk på ryggen. For nu startede 2 1/2 måneds eventyr på egen hånd i Myanmar og Australien.

Jeg har altid været vild med at rejse. Min allerførste tur på interrail rundt i Europa tilbage i teenage-årene lagde kimen til min rejselyst, for er meningen med livet ikke at rejse, – at se og opleve spændende steder og interessante folk…?!

Continue reading Alene i verden

Hjemmelavet kryddersalt

Det er så nemt og samtidig så smagfuldt! Prøv at lave dit eget kryddersalt med forskellig smag. Kun fanta-sien sætter grænsen…

IMG_5879

Jeg fik ideen for nogle år siden. Urtehaven bugnede af krydderurter som bare ikke skulle gå til spilde. Derfor er det en supergod ide at anvende de lækre urter, når sæsonen topper, for derefter have glæde af dem igen og igen uden for sæsonen.

Jeg bruger kryddersaltet i gryderetter, på æggemaden, når jeg koger ris, kartofler, eller pasta, på ostemaden,- ja, anvendelsesmulighederne er uendelige. Brug dem i en saltkværn eller i et lille saltkar. Når du har et lager af forskellige salte, er der altid mindst een, der passer perfekt til lige netop din mad…
Continue reading Hjemmelavet kryddersalt

Make happiness a habit…

happyness

Jeg er ved at lære det! Lære at træffe valg, som ikke er baseret på fornuft, men også på den helt rigtige fornemmelse i maven…

Alt for længe ignorerede jeg min krop og dens utallige forsøg på at få mig til at vågne op. Hovedpine, koks i fordøjelsen, ondt i maven, søvnløshed, angst, social fobi… Det kom snigende over måneder, – nej, faktisk over år!  Og måske netop derfor tillagde jeg ikke hvert enkelt lille symptom den helt store betydning. Jeg lærte at leve med mine “små-skavanker”, for det hele kunne jo behandles med Panodil, fiberrig kost, baldrian til natten, …you name it!

Continue reading Make happiness a habit…

Verden på hovedet

SculpturebytheseaKvalitetstid, gratis fornøjelser og verden på hovedet i en skov ved stranden i Århus…

Jeg elsker GRATIS fornøjelser, især, når de formår at kombinere kultur, natur, kunst, afslapning og hyggeligt samvær. Det er lige præcis, hvad Sculpture By The Sea i Århus giver mulighed for i hele juni måned…

I weekenden var det strålende vejr, så vi drog afsted på den planlagte tur til Smilets By, Århus.  Og her var masser af smil, glade ansigter, legende og nysgerrige børn og også masser af legende og nysgerrige voksne. Specielt, da vi nåede frem til Tangkrogen, hvor den årlige udendørs udstilling af ca. 60 fantasifulde, inspirerende, provokerende og gennemtænkte kunstværker fandt sted.
Continue reading Verden på hovedet

At grave efter guld…

næsernæser (3)

Hvad laver du, når du er alene?
Når du tror dig uset eller u-iagttaget?

Forleden sad jeg i bilen på motorvejen. Jeg var passager, så jeg havde god tid til at følge med i trafikken og de øvrige trafikanters forskellige gøremål. Mest interessant er det selvfølgelig at følge med i livet inde i bilerne…

Der var biler med både en, to og flere personer. Jeg lavede hurtigt lidt statistisk arbejde, mens jeg sad der…

Som regel bliver der snakket, grinet, spist, snacket, drukket kaffe eller sovet, når der er flere personer i bilen. Venindebiler er ofte livlige, mens familiebiler med teenagebørn er stilfærdige og søvnige. Børnefamiliebiler er hektiske, især når lillemanden sidder grædende på bagsædet og mors arm ikke er lang nok til både at holde på rattet og famle i blinde efter den forsvundne sut.

Continue reading At grave efter guld…

Verdens bedste rugbrød – UDEN hvede

FullSizeRender

Hjemmebagt rugbrød UDEN hvedemel, men med masser af “langsomme kulhydrater” er fast bestanddel i mit brødsortiment. Det smager utrolig lækkert, ligger godt i maven, mætter i lang tid og holder sig blødt og friskt i en uges tid.

“Men er det ikke besværligt at bage rugbrød?”, tænker mange. Svaret er NEJ, men det kræver en surdej* og en rutine omkring planlægningen af rugbrødsbagningen. Sammenlagt er arbejdstiden nok ca. 20 minutter fordelt på dag 1 og 2.

Kast dig bare ud i det med opskriften på VERDENS BEDSTE RUGBRØD bagt UDEN hvedemel og gær, men med surdej* og massevis af kerner…- MUMS!

Fif: Læs også, hvordan du kan bruge de trælse rugbrødsrester: Sprøde rugbrødskiks og  sprødstegte rugbrødsstave med hvidløg.

Continue reading Verdens bedste rugbrød – UDEN hvede

On the road … – igen!

Spisebordet buIMG_0157gner af bunker – bunker af sweatshirts, shorts, t-shirts, lange bukser, under-bukser, strømper, vandresko, hjelm, longboard…
For nu rejser han… – igen!

Denne gang er det kun en måned, men det har tidligere været to måneder, tre måneder, fire måneder, syv måneder… Det er sønnen, der igen igen pakker rygsækken for at drage afsted, – afsted på nye eventyr. Turen går til Island, hvor han har været før. Tilbage til vennerne, den smukke natur, et intensivt arbejdsforløb som tjener, bartender, receptionist, adventure-guide, tilbage til livet i en rygsæk med de få personlige egendele, som en 60 liters rygsæk kan indeholde.

Continue reading On the road … – igen!

The Greek Lovers

Der findes rent faktisk en betegnelse for de græske kvindejægere… Greek “kamaki” betyder græsk harpun – en harpun som “kastes” nådesløst efter smukke, unge turistpiger, som lader sig beruse af de græske strandløvers gudeagtige skønhed. Kamaki‘erne vandrer frit omkring på de solbeskinnede strande – måske har du stiftet bekendtskab med en, eller endda flere af dem…?

Greek lover1

Han er mørkhåret, solbrun og smilende. Han slentrer hen ad stranden iført badebukser og solbriller. Kroppen er smuk, velplejet og veldimensioneret. Guldkorset dingler i en kraftig guldkæde midt på det behårede bryst. Han har en iskaffe i den ene hånd, den anden bruges til at lette på de mørke solbriller, når noget af særlig interesse viser sig.
Continue reading The Greek Lovers

Sød, rød sommersaft

Sommeren er nær og de første grøntsager* kan nu høstes i haven. De røde rabarber giver den skønneste saft, hvor farven vidner om sol og forår og sommerens komme…

FullSizeRender-9

Jeg trak de første rabarber i haven i går. Stænglerne var lange, tynde og mørkerøde og jeg besluttede at lave den lækreste pinkfarvede rabarbersaft. Jeg valgte light-udgaven og prøvede at tilberede saften (næsten) uden sukker, men med kunstigt sødemiddel.

Continue reading Sød, rød sommersaft

Så drop ham dog…

Jeg har en veninde, hvis mand drikker. Altså drikker lidt for meget alkohol. Han drikker ikke hver dag, bare en gang imellem. Så falder han i et hul,  drikker alene, drikker i smug…

FlaskerFlasker

Hun er ked af det, min veninde. Ikke hver dag, men i perioder. Faktisk i nøjagtig de samme perioder, som hendes mand drikker i. For han er det, man i gamle dage kaldte “kvartalsdranker”

Når jeg siger ordet “kvartalsdranker” får jeg grimme og utiltalende associationer. Billeder dukker op af en sølle mand med lettere svampet ansigt, en stor rød og bulnet næse og et par slørede og svømmende øjne. Han dingler fra lygtepæl til lygtepæl og forsøger usikkert at finde vejen hjem fra værtshuset. Folk væmmes og forarges…

Continue reading Så drop ham dog…